Nej til ID krav i Danmark

Denne underskriftindsamling handler meget kort om én ting; vi ønsker at gøre vores regering opmærksom på, vi aldrig nogensinde ønsker at blive tvunget til at bære ID, når vi færdes i det danske rum. Hvis vi som land bliver så paranoide, har terroristerne vundet. Hvis vi bliver bange for hinanden, har terroristerne vundet. Lad os altid være et land, der hylder de personlige rettigheder og hvori tillid og kærlighed vinder over angst og mistillid.

Vi er en lille gruppe ganske almindelige danskere, som ikke ønsker at se vores land blive forvandlet til en uhyggelig, mørk verden, hvor ingen føler sig sikre medens paranoiaen blomstrer. Vi er gamle venner, der talte om vi ikke kunne gøre noget. Så det forsøger vi nu - vær søde at skrive under på, danskerne (både nye og gamle!) aldrig skal blive tvunget til - endnu engang - at skulle bære ID for at få lov til at færdes i vores land. Det er ikke lige på trapperne, men det kan komme før vi aner det. Og med de regler, der bliver indført nu, mod mange danskeres vilje, er det kun på sin plads at "bide den bagi".

Tak for din underskrift!


Bitten Sevel Bilenberg    Kontakt forfatteren af dette andragende