Bevar kongeørnene i Store Vildmose - sig nej til kæmpevindmøllerne

OBS OBS OBS

Husk at bekræfte din underskrift ved at trykke på linket i den mail du modtager kort efter underskrift. Ellers tæller den ikke med. Tusind tak.

Truet kongeørnepar i Store Vildmose, Nordjylland

Bevar vores kongeørnepar i Store Vildmose, som i maj 2016 har fået en unge, som er flyvefærdig i juli måned. Beskyt dem mod det kommende vindmølleprojekt Rendbæk Øst, som ligger indenfor et par kilometer fra kongeørnenes rede. Der ønskes opstillet hele 16 stk. 150 meter høje kæmpevindmøller, som vil have fatale konsekvenser for kongeørnene og andre rovfugle i området. Kongeørneparret er kun det 4. ynglende par i Danmark og forventes rødlistet som kritisk truet her i 2016/17, hvor den næste danske rødlistning bliver foretaget.

Da kongeørnen er en særligt beskyttet rovfugl, er den også medtaget på EF Fugledirektivets bilag 1. Det betyder, at der hvor kongeørnen slår sig ned, kan der kræves udlagt et nyt fuglebeskyttelsesområde. Det er Naturstyrelsen, som står for denne udpegning af området. Med jeres underskrift støtter I op om, at denne udpegning kommer til at ske og signalerer samtidig vigtigheden i at bevare vores mangfoldige fugle- og dyreliv i Danmark. Lad ikke de kæmpe vindmølleindustrianlæg forpurre kongeørnens spæde fremgang i Danmark.

 

For baggrundsinfo, se nedennævnte artikel fra Nordjyske samt sidste tre afsnit fra Naturstyrelsens hjemmeside:

http://nordjyske.dk/nyheder/kongeoernens-nordjyske-rige-udvides/f33bf09a-1bfd-4f7e-9cf3-0ddcd9e3c2fe/112/1513

http://naturstyrelsen.dk/nyheder/2016/apr/blodig-kamp-blandt-kongeoerne-endte-ulykkeligt/

 

For yderligere støtte eller orientering om sagens udvikling, søg efter facebookgruppen "Aktionsgruppe Rendbæk Øst - kæmpevindmøller ved Store Vildmose".

 

Tusind tak for din støtte i sagen.

 

Billederne nedenfor er taget 08-07-2016 af Jan E. Andersen af kongeørnene ved Store Vildmose. Billeder gengivet med tilladelse fra fotografen.