Bevar Vandbakken - Aalborg

Vandbakken i Aalborg

- en overset rekreativ perle i byen. (citat fra lokalplanen jan 2015 4-2-111)

 

Vandbakken er et ca 40.000 kvm stort grønt åndehul i Aalborg beliggende imellem Eternitten og Frydendal, et af de få steder som er tilbage. Det er bakket terræn – en stigning på ca 25 m fra bund til top gør området populært til Kælk ,Ski, almindelig leg og mountain-bike. Man kan komme til bakken fra det gamle vandværk på sønderbro, fra servicevejen på lektorvej samt trappen ved Eternitten.

Området er brugt som rekreatrivt område til udflugter, gåture, udsigtpost og fællesaktiviteter så som Sankt hans bål og andet. Der er en legeplads med fodboldmål og gynger samt vippe. Der et fint dyreliv med diverse fugle, harer, fasaner,ræve osv.

Især kvarterene Frydendal, Seminariekvarteret ,Eternitten og Kærby bruger bakken men også beboere fra Midbyen, gug og vestbyen samt beboere udefra bruger bakken. Når sneen har lagt sig kan man faktisk køre optil 300 m i et stræk fra toppen ved trappen og ned til parkpladsen ved vandværken. Vel sagtens en af de længste bakker i nærheden af Aalborg. Aalborg ski klub har i perioder med sne haft opsat træklift på toppen af bakken.

Der burde faktisk være en længere permanent træklift/tallerkenlift. Bakken, Vand og Elektricitet er 3 gode grundfaktorer som er til stede – der er ikke lang til en lift, et par snemaskiner og en ryddet pist nedover terrænet ville gøre området til den vildeste skibakke og endda meget tæt på centrum af Aalborg. ( Amager skibakke koster i nærheden af 82 millioner og er 150 m lang )

Frydendal beboerforening opdagede her for 1 måned siden at Aalborg kommune / Aalborg vand er gået i gang med at lave frasalgsplaner for en stor del af området. Det drejer sig om hele bunden som i forvejen er bebygget med forholdsvis lavt byggeri samt ca halvdelen af bakken, optil lige under ternevej. Det er beboerne ikke særligt glade for.

Byggeriet er ganske vist hemmeligt projekteret, vi kan ikke få udleveret materiale, men skulle efter sigende/ rygter være optil 200 boliger i blokkelignende bygninger optil 3-4 etager høje og meget tæt bebygget.

 

  1. Det vil ødelægge/nedlægge vores elskede bakke og friområde Vandbakken. Der er lavet underskriftsindsamling i Frydendal hvor der er samlet over 200 underskrifter fra de 218 matrikler ind i protest. Der arbejdes på at lave underskriftsindsamling i resten af de omgivende kvarterer samt midtbyen – det må bare ikke ske at vi mister vandbakken. Vores Børn elsker det område.
  2. Vandbakken er i eksisterende lokalplan sat til at være rekreativt område og blev for 3 år siden brugt som argument ved frasalg til af jorden til eternitten til at lave tårnhøje bebyggelsesprocenter, netop fordi man havde dette grønne område som nabo. Vi mener ikke at man så bare kan udstykke det bagefter.

  3. Det vil tage en stor del af udsigten fra de nederste beboere samt tage en del af udsigten fra de midterste beboere samt ødelægge adgangsforhold til bakken.

  4. Aalborg kommune / Vand ønsker at frasælge området for at skaffe penge til en sammenflytning af Vand til stigsborg brygge for at optimere praktiske hensyn. Efter sigende en flytteomkostning på ca 100 millioner. I disse It- tider behøver man måske ikke tage en så stor omkostning.

  5. Så vidt vi er orienteret er Vand’s medarbejdere på Sønderbro meget imod flytning til Nørresundby. De er meget glade for deres omgivelser og vil nødigt flytte.

  6. Lokalplanerne i frydendalsområdet giver ret til 1 1/2 plans byggeri – for butikker langs gugvej dog 2 – men lige pludselig skal der bebygges med 3-4 fulde etager, selvfølgelig for at hæve salgsprisen – men vi mener ikke at det vil være pænt – Prøv at se Eternitten – Alt for Højt / Massivt og tæt.

  7. Trafikalt har frydendal allerede problemer med at komme ind og ud i krydset sønderbro/Ny Kærvej, pga manglende længde på venstresvingsbane fra gugvej/motorvej bruger rigtig mange at dreje ind i frydendal for at vende bilerne og køre lige over imod kærby. Det giver propper om morgenen og til fyraften. Samtidigt giver det et virvar af krydsende trafik for cyklister. Der har man ikke lyst at sende sine børn ud i. Hvis frydendalsindkørsel skal benyttes til vandbakken, må man nok påregne en omkostning til at løse dette problem.