Bevar TH Bar!

Siden juni 2015 har Valbyborgere og gæster kunne koble af i den skønne grønne oase midt på Valby Langgade.
Et innovativt koncept med plads til alle var skabt, fuldstændig i "Valbyånden" med respekt for omgivelserne og hvor alle føler sig velkomne. En perfekt udnyttelse af det grønne frirum.

Stedet blev hurtigt en stor succes og det er ikke underligt med fantastisk betjening, lækre drinks, god øl og intim berlinstemning.

Da TH Bar lukkede ned for vinteren sidste år, kunne man kun gå og glæde sig til de åbnede op igen - for så var det sommer igen.

På trods af succesen, har man alligevel valgt at benytte den grønne grund til nybyggeri - med en klump i halsen kunne man læse at det grønne område skulle bebygges og at det derfor ville være sidste sæson TH Bar og det hyggelige åbne og grønne areal var til.

Derfor opfordrer jeg alle til at skrive under for at vise at der er utilfredshed med beslutningen, også selvom de ikke kender TH Bar.

Jo flere der skriver under, jo hårdere "banker hånden i bordet"

Tak!