Bevar Sorø Turistkontor!

HVORDAN VIL DET GÅ SORØ UDEN TURISTKONTOR OG TURISTCHEF?

Sorø kommune vil desværre lukke det meget populære turistkontor.  Vil turisterne finde vores hoteller, restaurenter, cafeer, butikker og kulturinstitutioner hvis vores lokale turistkontor forsvinder?

-  Hvor skal vi købe gavekort til byens butikker?

-  Hvem skal hjælpe gæster fra busselskaber til de gode oplevelser?

-  Hvem skal arrangere rundvisninger i byen og administrere Sorø Bådfart?

-  Hvor skal turister og borgere få hjælp, når de er her i byen?

-  Hvor skal vi købe togbilletter, forny bus- og togkort, tanke rejsekort mm?

-  Hvor skal vi få oplysninger og personlig hjælp til store og små oplevelser i Kommunen?

-  Hvem skal sælge billetter til Billetnet, Cafe Ludvig, musikefestival, Kirkekoncerter osv?

-  Hvem skal sørge for f.eks Kyndelmisse, Børneloppemarked, og vores populære jazzfestival som trækker gæster til hele kommunen?

– Hvem skal tage på messer og markedsføre Sorø som feriested?

– Sorø Magasinet sendes i dag ud til turistbureauer i Danmark, Sverige, Norge og Nordtyskland ... den reklame er også slut

-  Hvad med nye tilflyttere og borgere som overvejer at flytte her til vores smukke by? De kan heller ikke længere få personlig og kvalificeret hjælp og information.

Sorø Kommune har opsagt samarbejdet med Sorø Event- og Turistbureau og vælger højest sandsynligt at indgå et samarbejde med Visitvestsjælland. Det samarbejde koster knap 1 million kroner. Derved lægges hele turismebudgettet ud af Kommunen. Sorø kommer til at kæmpe mod lange kyststrækninger og attraktive sommerhusområder, når turisterne skal vælge Vestsjælland som feriemål...

Alt ialt er det en massiv serviceforringelse med rigtig kedelige konsekvenser for Sorø som attraktiv by at besøge, bo og og trives i. 

HJÆLP OS MED AT BEVARE SORØ TURISTKONTOR!

SKRIV UNDER IDAG, IMORGEN ER DET FOR SENT!