BEVAR ESBJERGS NATTELIV!

Opråb/surt opstød til politikere/politimyndigheder/bevillingsnævn/ansatte i nattelivet og ikke mindst til alle der enten ofte, eller bare engang i mellem går ud og får noget at drikke!!!

Det er højt oppefra blevet besluttet at alle bevillinger i Esbjerg by skal ændres/indskærpes, så det pr. 1/1-2015 ikke længere er muligt at opdrive en øl mellem klokken 05.00 og 09.00 - flot!

Alt dette er blandt andet for at nedbringe volden i nattelivet, da Esbjerg i 2013 var den by med flest voldsanmeldelser (ikke nødvendigvis slagsmål i nattelivet).
Hertil kan følgende spørgsmål eventuelt stilles:
- Hvad sker der når der skal et x antal (måske tusinde) mennesker på gaden på samme tid?
- Hvad når alle fulde folk enten skal klemmes ind i en fyldt natbus (som ikke kører efter 5.30), eller de skal stå i kø, måske op til timer før en af Esbjerg taxas 100 vogne bliver ledig?
Dette kan der kun gisnes om, men mit bud er da at folk nok ikke bliver begejstrede over situationen de bliver sat i.

Hvad har i tænkt jer med de største gå i byen dage? Her tænkes der på skærtorsdag, juleøllens frigivelse, 1. juledag og nytårsaften - bl.a. - Skal det her også være slut? Hvad med de mange hundrede tusinde kroner beværtningerne mister? Det er jo ikke fordi der er en form for kompensation.

Hvad tænkes der på når hele Esbjergs historie bliver revet itu, blot for at nedsætte volden, som muligvis endda kun bliver meget værre. Der er rigtig mange steder og personer der bliver ramt af dette nye super-tiltag, beværtninger der er nødt til at lukke da hele deres omsætning er i morgenstunden, i den forbindelse kommer det også til at koste arbejdspladser. Beværtninger som mister utroligt mange penge, stakler.
Forsøget er afprøvet i andre byer og sågar England, som har været nødt til at give op.
Folk stopper jo ikke med at drikke, eller sloges fordi i indfører nye regler. Kom nu!

Der skal gribes ind, der må kunne gøres noget..
Slut med Ap hele formiddagen, slut med 007 hele morgenen, slut med at gå på troubadouren kl. 07, slut med havanas morgenfester, slut med at sidde på kg efter 05.00 - blot nogle eksempler. Så lad os da alle komme ud i skolegade kl. 05.00, det bliver sååå hyggeligt.
Og for at gøre ondt værre, vil torsdag nu ryge ind under almindelig hverdag, derfor skal alt lukkes allerede klokken 02.00 om torsdagen. Slut med lille fredag.

Esbjerg politi udtalte torsdag d. 18/9 til Station2 at de i Esbjerg kæmper med at nedbringe volden, bl.a. ved hjælp af overvågning og at stederne har forskellige bevillinger for at undgå, alle folk kommer på gaden på én gang. Sagde de!
Natten mellem fredag d. 19/9 og 20/9 fik Ap besked fra politiet om at det pr. dags dato var slut med at køre morgenværtshus - der har været bevilling på dette sted i over 100 år.
Fordi bevillingen skulle fornyes, og derfor ville ryge under den nye lukke-leg. Hvad med en midlertidig bevilling? Ap fik ikke engang chancen for at advare/informere sine gæster omkring dette. Come on!!

Alt i alt er dette nye tiltag rigtig frustrerende, undrende og ikke mindst på forhånd hadet! Der skal gøres noget, nogle skal råbes op, så de kan se hvad de har gang i.