Bevar Børnehuset Stauninggården

Grundet det faldende børnetal i Helsingør kommune har Børne- og Uddannelsesudvalget i kommunen fremsat et forslag omkring lukning af 3 daginstitutioner i kommunen hvor børnehuset Staunninggården er blandt de nævnte. Kommunen har valgt Stauninggården med den begrundelse at institutionen står overfor en renovation for ca 13 mio. kr, samtidig skal kontrakten med ejeren genforhandles pr. 31.12.2014, og så mener kommunen at et iisoleret angreb af skimmelsvamp på ejendommen desuden medvirker til at de har valgt netop denne institution.

Desværre bliver der ikke nævnt noget om den høje faglighed som de ansatte i institionen har eller de kompetencer som børnene kan tage med når de begynder i SFO. Der findes ikke et lignende dagtilbud i kommunen hvor børnene kan være tæt på naturen, få plads til frihed og rum til fordybelse når de benytter bakkerne ved LO-Skolen eller drager på udflugt i skoven fordi det er så nærliggende at være tæt på naturen, og gå på opdagelse imens de tilegner sig de rette kompetencer.

Helsingør kommune ønsker at tiltrække børnefamilier fra København, men hvis man på Kysten ikke kan få en "ude institution" når man flytter væk fra byen, hvordan skal vi så tiltrække flere indbyggere?

Hvor skal kommunen gøre af alle de børn som lige nu går i institutionen, hvor er der plads til dem!?


Med din underskrift er du med til at hjælpe os med at bevare vores institution - Børnehuset Stauninggården.