Hjælp os med at bevare børnehaven Vangebovej 2 i Holte

Kommunen ønsker at nedlægge Børnehaven på Vangebovej 2 og samle den til en integreret institution på en forurenet grund.

Vi er en gruppe nuværende, tidligere og kommende forældre i børnehaven Vangebovej 2, der ikke ønsker stordrift og upersonlig pasning af vores børn - men tværtimod gerne vil have muligheden for at kunne vælge en anderledes, traditionsrig og mangfoldig børnehave til vores små børn i mange år fremover. 

 

Der er tre hovedpointer i denne sag, idet Rudersdal tilsyneladende nu vil:

1) Bygge et nyt børnehus på en forurenet grund.

2) Nedlægge kommunens, ifølge den nyligt afholdte brugertilfredshedsundersøgelse, bedste børnehave.

3) Minimere borgerinvolvering, og gennemføre beslutninger i nattens mulm og mørke.

Vi undrer os i den grad over kommunens agenda og holdning i denne sag. Det er i hvert fald ikke børnenes tarv, der er tænkt på.

Og hvor er Rudersdals netop vedtagne Borgerdialogpolitik i denne sag? Hvis man vælger at gennemtrumfe egenrådige beslutninger indenfor børne- og ungeområdet, går man i høj grad imod borgernes og dermed kundernes ønsker.

 

 

Hvis du er borger i Rudersdal kommune, så hjælp os med at forhindre dette ved at skrive under her.

 

Vi skal have indsamlet mindst 2000 underskrifter inden d. 14 december,  så skynd dig...