bachelorklage2013

Jeg skriver hermed under på nedenstånde klagepunkter ifm. professionsbachelorprojektet på UCL Læreruddannelsen i Jelling 2012-2013.

 

  1. Manglende vejledning i elektronisk aflevering.
  2. Forkerte udmeldinger om elektronisk aflevering.
  3. Antiplagieringssystemet droppet eller overgået til andet system uden info til de studerende.
  4. Krav til abstrakt præsenteres dagen før seneste afleveringsfrist. Det efterlader ikke meget tid til udarbejdelse. Desuden har flere afleveret, da kravene lægges på Fronter.
  5. Ændring af antal eksemplarer, der skal afleveres sker dagen før afleveringsfristens udløb. På dette tidspunkt har de fleste udskrevet tre eksemplarer og nogle også afleveret dem.
  6. Gentagne forkerte udmeldinger om hvad der tæller med i opgaven. På workshop meldes ét ud, på Fronter noget andet. Af vejledning til BA står noget tredje. Da der meddeles om tvivl til UCL lægges nye oplysninger på Fronter, som tilbagekaldes nogle timer senere. Endelig udmelding om hvad der tæller med sker under 14 dage før afleveringsfristens udløb.
  7. Forskel på div. udmeldinger fra de forskellige vejledere. Bør være ensrettet. Bl.a. henvisning til empiri. Det burde være muligt, at spørge enhver vejleder og få det samme svar, i det mindste i forhold til formkrav, formalia, eksamen mv.
  8. Alt for stor forskel på kvaliteten i vejledning fra vejleder til vejleder. Nogle vejledere forbereder sig ikke til vejledning, andre gør. Nogle vejledere kan foreslå anvendelig litteratur, andre kan ikke. Nogle vejledere er tydelige i deres kommunikation, andre er ikke. Nogle vejledere besvarer mails hurtigt, dvs. i løbet af en til to dage, andre svarer ikke eller er meget længe om det - op til 14 dage.
  9. Forskellige og forkerte udmeldinger om udløbdato for vejledning. Vejledere meldte forskellige og forkerte tidspunkter ud. Først da UCL blev kontaktet af studerende, blev det klart for både studerende og vejledere, hvornår vejledning udløb.
  10. Lang ventetid på vejledning bl.a. andet fordi TPM er placeret samtidig.
  11. Ikke særlig hensigtsmæssigt at lægge afleveringsdato umiddelbart efter en ferie, hvor studiekontor og bibliotek har haft lukket i 10 dage.
  12. Alt for lang tid mellem afl. af projekt til den mundtlige eksamen. Projektet er ikke friskt i hukommelsen, når der er over to måneder mellem aflevering og eksamen. Den mundtlige eksamen burde ligge i umiddelbar forlængelse af aflevering og inden andre eksaminer.
  13. Manglende information om sygemeldt vejleder. UCL burde meddele studerende om sygemelding straks, når sygemelding sker. Der kan ikke være den studerendes opgave at kontakte UCL, når vejlederen ikke har svaret efter tre uger.
  14. Manglende retningslinjer for krav til forside.
  15. Uoverskueligt med mange forskellige dokumenter med BA informationer. Ville være bedre med ét dokument, der indeholder ALLE væsentlige oplysninger.
  16. Anvend mappen "Bachelorprojekt" på Fronter, i stedet for "Info til alle på læreruddannelsen" og herunder en bachelormappe. Det skaber forvirring for 4. årg., og desuden er det et irritationsmoment for andre årgange, at beskeder og dokumenter vedr. bachelor fremgår af deres Fronterforside.
  17. Kravet om aflevering af kvittering fra UC-viden præsenteres først dagen før afleveringsfristens udløb. Det kan ikke komme bag på UCL at kvitteringen skal afleveres, og derfor kan det meldes ud til de studerende sammen med andre informationer om aflevering.
  18. Svært at fordybe sig i bacheloren, når der kun er én sammenhængende uge fri til at skrive. Andre steder har de studerende fri i flere uger.