Ændringsforslag til ny kystbeskyttelseslov

Stormen 6.dec. 2013 oversvømmede knap 3000 boliger og flere måtte sejles væk fra deres hjem. Mange står stadig uden ejendom på grunden, den er jævnet med jorden og familier med børn lever under lånte vilkår og forsøger at få dagligdagen til at fungere i det der er dagens Danmark 2014.

Kampen mod politikerne, for at få ændret betingelserne i Stormrådet, der varetager katastrofer ved Stormflod, har stået på i 5 måneder pr. 6. maj 2014.

Klimarapporterne koster milliarder at fremstille, uden der er brugt 1 kr. på kystbeskyttelse.

Der bliver også brugt milliarder af kroner på erstatninger, når skaderne er sket, men fornuften udebliver.

Hvorfor skal et gammelt lovord fra 1500 tallet have lovhjeml i 2014? - ”Hvis du ikke vil dige må du vige” - lyder Hertug Hans forordning, der var rettet mod herremænd og adel, da det var dem der ejede 98 % af den danske jord.

Digebygningen var tænkt som et middel til at skaffe landbrugsjord og deltagerne fik efterfølgende del i den inddæmmet jord.

I 2014 er det grundejerne der skal betale opførslen af digerne, undtagen til nogle politiske besluttede områder, hvor kystdirektoratet sørger for beskyttelsen, med diger eller sandfodring og som vi alle betaler til via statsskatten hvert år.

Eksisterende LOV.

Bekendtgørelse af lov om kystbeskyttelse

Kapitel 1

Formål

§ 1. Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte mennesker mod oversvømmelser samt ejendom mod oversvømmelser og

nedbrydning fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet. Dette formål varetages ved en afvejning af følgende hensyn:

1) Behovet for kystbeskyttelse,

2) økonomiske hensyn,

3) kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet,

4) kystlandskabets bevarelse og genopretning,

5) naturens frie udfoldelse,

6) rekreativ udnyttelse af kysten,

7) sikring af den eksisterende adgang til kysten og

8) andre forhold af væsentlig betydning for kystbeskyttelse.

Stk. 2. Transportministeren1) fastsætter regler eller træffer bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende

internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og

beslutninger om naturbeskyttelse på kyster og søterritoriet. Transportministeren fastsætter desuden regler om meddelelse af

påbud og forbud og om oplysningspligter, hvis sådanne regler er nødvendige for at gennemføre eller anvende internationale

konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov.

1) Transport- og energiministeren er i hele lovbekendtgørelsen ændret til transportministeren som følge af kongelig resolution af 23. november 2007.

§ 13. Hvert år inden den 1. oktober fastsætter kommunalbestyrelsen, hvilke bidrag de enkelte bidragspligtige ejendomme

skal udrede til kommunalbestyrelsen eller laget. Kommunalbestyrelsen indkræver bidragene. Bidragene tillægges

udpantningsret.

Ændringsforslag fra Havstigninger.dk

Pressebudskab:

Havstigninger.dk går ind for, at det er en statsopgave generelt at kystsikre vores kyster og kystbyer.

Forslaget herunder er sendt til Miljøminister Kirsten Brosbøll og Kommunernes Landsforening. Niels Philip Jensen

Desuden til følgende Borgmestre:

Jylland - Jacob Bjerregaard Fredericia, Arne Sigtenbjerggaard Vejle, H. C. Østerby Holstebro, Claus Omann Jensen Randers, Thomas Andresen Aabenraa,

Fyn -  Anker Boye Odense,

Sjælland og øer - Holger Schou Rasmussen Lolland, Kim Valentin Gribskov, Thomas Adelskov Odsherred,  Kirsten Terkilsen Hedensted, Joy Mogensen Roskilde, Søren Kjærsgaard Holbæk, Mette Touborg Lejre, Stén Knuth Slagelse, Steen Hasselriis Halsnæs, John Schmidt Andersen Frederikssund.

Opgaverne kunne fordeles på følgende måde:

1. Staten kystsikre vores kyster og kystbyer samt infrastrukturen langs og nær kysterne.

De områder, hvor den statslige kystsikringer vil bliver udført med sandfodringer, der giver attraktive strande, indgår de Regionale befolkninger i økonomifordelingen samt kommunerne i planlægning og økonomifordeling.

1a. Områder med ejendom af helårsbeboelse såvel som ejendom til fritidsbeboelse i eller nær oversvømmelsestruede områder skal kystsikres.

1b. Områder med landbrugsarealer, hvor boniteten ikke ønskes forringet af saltvand i eller nær oversvømmelsestruede områder skal kystsikres. (Det kunne overvejes om det ikke er et EU-projekt, pga. udmeldingen om manglende fødevare i fremtiden. Men bør stille spørgsmålet – Er det fornuftigt at oversvømme gammel inddiget landbrugsjord med god bonitet, som det skete på Fyn i 2014?).

1c. Mindre grupper af beboelsesejendom eller enkeltstående beboelsesejendom i oversvømmelsestruet områder, kan af staten besluttes overgivelse til naturen. Disse områder skal ved beslutningen om overgivelse til naturen, tilbydes ekspropriation til fuld nutidsværdi. Alternativt, kan ekspropriationstilskuddet benyttes til flytning, nedtagning og genopførsel af ejendommen.

2. Regioner/kommuner kan løfter opgaven af den statslige kystsikring yderligere, hvis man ønsker attraktive og turistprægede strande, bl.a. med sandfodringer og andet, hvor den statslige kystsikring ikke nødvendiggør sandfodring som beskyttelse, men anden af staten valgt kystsikring, f.eks. klit- og skræntsikring. (Regioner skal her forstås som mængden af medbetalende skatteborgere).

2a. Ingen kystbeskyttelsestillæg må dog forringe den af staten valgte kystsikring.

2b. Kommuner skal indgive anmodning om fremtidig tiltag, hvis man f.eks. ønsker attraktive og turistprægede strande, således dette kan tages med i statens beslutningsgrundlag af kystsikringen.

3. Privat digelag kan dannes og i fællesskab udfører diger i områder, eller private grundejere kan udfører diger i områder, hvor staten har tilbudt ekspropriation, før overdragelsen af området til naturen.

3a. Privat digelag og private grundejere, der ønsker området beskyttet efter pkt. 3, afholder således alle udgifter til kystbeskyttelsen, der skal indeholde godkendte opbygningsmetoder, såfremt de privat digelag og private grundejere ønsker deltagelse i forsikringsordning ved digebrud.

3b. De godkendte private diger skal underlægges stører tilsyn af kystinspektoratet, der kan bestemme forbedringer, såvel som forhøjelser af digerne, hvis det skønnes nødvendigt.

4. Desuden går Havstigninger.dk ind for, at ingen anden lov skal kunne forhindre private grundejere at beskytte sin bolig, uanset hvor mange sjældne fugle der kommer forbi, hvis området er – et opgivet område. EU-direktiver skal heller ikke være hæmmende for private grundejere, at beskytte sin ejendom, hvis området er – et opgivet område.

5. De områder der udlægges til privat og/eller offentlig formål, skal altid være underlagt planloven og en klimalokalplan for projektet skal altid være så fremsynet, at det til enhver tid gældende havniveau er udgangspunktet, der tillægges det sterisk bidrag + et absolut minimum 100 års scenarie. Evt. tillæg hertil afgøres ud fra historiske hændelser for området og sandsynligheden for nye hændelser i det pågældende område. Der skal ligeledes tages højde for evt. kommende Eustatiske bidrag.

Et andet indhold, som loven kunne varetage:

Digefonden

Ved statens overtagelse af kystbeskyttelsen overgår de afsatte midler til/fra stormrådet, til en fond, når staten har fået etableret kystbeskyttelsen i de mest oplagte områder.

Fondens økonomi skal herefter opbygges og afspejle antal af diger i Danmark med de mulige omkostninger ved genetablering af dige-, dæmning-, og slusebrud på de specifikke diger.

Digefondens økonomi bør være af en størrelse, der kan tilgodese min. to på hinanden følgende katastrofer med kort interval flere steder i landet.

Alle funktioner samles under samme fane.

Fondens bør indeholde to formål:

1. Økonomisk hjælp til genopbygning af kommende dige-, dæmning-, og slusebrud.

2. Økonomisk hjælp til ofrene for fremtidige digebrud samt oversvømmelser i byer.

Fonden bør ligeledes indeholde en forsikringsdel, som kan varetager genhusning, inventar/løsør, mm. Alle udgifter skal være underlagt enslydende grundbeløb med tillæg af regionale forskelle.

Man forsikres således kun et sted og for et ubetydeligt bidrag, da risikoen for oversvømmelser aftager med beskyttelsen.

NY KLIMABESKYTTELSESLOV

Hvis man lader kystbeskyttelsesloven blive overdraget til en stører klimabeskyttelseslov, kunne forsikringsdelen i fonden udvides, dog med et højere bidrag, til at varetage oversvømmelser fra kloaknettet på grund af ekstremregn eller nedbrud på kloakbeskyttelsen fra havet, stigende grundvand på grund af ekstremregn og/eller havstigningernes tryk.

Man kunne også lade andre ting indgå i forsikringsdelen, f.eks. de skader, der opstår som følge af stærk storm og orkaner. Man forsikres således kun et sted som vi kunne kalde katastrofeforsikringen.

Katastrofeforsikringen skal dække 100 % af nutidsværdien, ved digebrud og anden oversvømmelse.

Katastrofeforsikringen skal dække 100 % nutidsværdien, ved stærk storm og orkan skader, under visse betingelser.

Betingelser:

BBR-registreringen er uden reel funktion, fordi det er lovligt at sælge ejendomme, der ikke er blevet opdateret i BBR-registret. Det er grundejerens pligt at sørge for BBR-registreringen er korekt, men der burde være en lov, der forbød husejere at sælge deres ejendom uden opdateret BBR-registrering.

Det bør derfor være en af betingelserne for Katastrofeforsikringen.

Bygninger, Bygningsdele, biler, både og andet udstyr der direkte beskadiges, som følge af stormen/orkanen der passere og medtager løstflyvende genstande andet sted fra til privat ejendom, dækkes.

Biler, både og andet udstyr der direkte beskadiges, som følge af stormen/orkanen der passere og medtager løstflyvende genstande andet sted fra, til offentlig område, hvor emnerne er placeret, dækkes.

Direkte vindtryk og vindsug, dækkes.

Dækkes ikke:

Løstflyvende løsøre dækkes kun, såfremt det har været under tag, mens stormen/orkanen er passeret.

Løstflyvende løsøre det ikke har været under tag, kan evt. dækkes af anden forsikring.

Bygningsdele dækkes kun, såfremt bygningen har været under en årlig og vedvarende vedligeholdelse.

Bygningsdele kan evt. dækkes af anden forsikring.

Bygninger, biler, både og andet udstyr, der beskadiges af væltede træer på privat ejendom, dækkes ikke.

Bygninger, biler, både og andet udstyr, der beskadiges af væltede træer på privat ejendom, kan evt. dækkes af anden forsikring.

Danmark har brug for at staten tager sit ansvar alvorligt og kystbeskytter hele landet og ikke kun vestkysten, som en statslig forordning.

Vi har brug for en samlet lov, der tager hånd om bl.a. følgende som minimum.:

• Kystsikring
• By og havnesikring
• Regnvands-reservoir
• Oversvømmelse af kloaker
• Oversvømmelse af elnet
• Oversvømmelse af brugsvand
• Oversvømmelse af infrastruktur
• Infocenter til viden og erfaringsbank
• Lovkrav om de svage punkter ved kystsikring og kloaknet
• Statsligt landsdækkende prof. beredskab
• Klimalokalplaner

Har du andre forslag til lovændring om kystbeskyttelse, kan du skrive og debattere på Havstigninger.dk

HUSK AT GODKENDE DEN MAIL DU FÅR TILSENDT.

OG HJÆLP MED AT UDBREDE BUDSKABET.

Uffe Nilsson - Havstigninger.dk    Kontakt forfatteren af dette andragende