Åbent brev til Sundhedsministeren, Udlændinge- og integrationsministeren samt regionsdirektørerne om bedre autorisationsproces for læger uddannet uden for EU/EØS

Lige nu står adskillige færdiguddannede og erfarne læger uden for det danske sundhedsvæsen og kan ikke arbejde, selvom de har været i Danmark i flere år. Disse læger er færdige med deres uddannelse uden for EU, og de har mange års erfaring. Nogle af dem er endda speciallæger. Denne gruppe af læger bor i Danmark, alle har de opholdstilladelse, alle er de selvforsørgende, og alle taler de flydende dansk eller i processen  til at blive færdige med deres danskundervisning. Det eksakte antal er ikke gjort frit tilgængelige, men de er omkring 20-30.

Lægerne, der kommer uden for EU, skal først få deres uddannelse godkendt. Bagefter skal de til skriftlige- og mundtlige medicinske eksamener, følge kursus i dansk sundhedslovgivning.Antallet af ansøgninger for læger uden for EU om at få autorisation og dermed ret til at virke som læge i Danmark er steget voldsomt fra 2016 til 2019 med henholdsvis 130 og 478 (Sundhedsstyrelsen opgørelse per 7. november 2019). Det betyder tiden for sagsbehandling har også steget.

Det første skridt (uddannelses godkendelse) kan man gøre uden for Danmark, mens man har mulighed for at arbejde og udvikle sig fagligt i sit hjemland eller andre lande. På den anden side er der en gruppe af læger, der kom til Danmark med deres ægtefælle og bor her af hensyn til deres familier, hvor de ikke må gå videre med deres karrierer. Disse læger sidder bare hjemme ikke på grund af manglende evner, men fordi de ikke har tilladelse til at arbejde eller tage de obligatoriske autorisation medicinske eksamener.

Til gengæld er vi, der skriver dette brev, en gruppe læger, som er kommet hertil med vores ægtefælle eller er gift til danskere.Alle af os har været i Danmark mindste i 2 år, hvor vi har lært dansk på et højt niveau, arbejdet som frivillige, og har skabt et netværk af venner for at integrere i det nye samfund. Vi vil gerne være en positiv del af det danske samfund ved at fortsætte vores autorisation og arbejde som læger.Nu er vi fanget i systemet og siddet derhjemme i lang tid og venter på et svar fra STPS(de fleste af os har ventet mere end 18 måneder, og nogle endda i 23 måneder).

Alle har ventet mindste 18 måneder for at få deres uddannelse godkendt, uden job inden for sundhedsvæsenet , uden udvikling af deres faglige kompetencer og uden at bidrage til samfundet, som de er en del af.

Efter denne ventetid skal de gennemføre de medicinske eksamener, der også tager et til halvandet år uden for det danske arbejdsmarked, i konstant uvished om deres fremtid.

Denne ventetid påvirker dem psykologiske og økonomisk negativt. Psykologiske, fordi der ikke er en præcis ventetid for sagsbehandling. Nogle af dem har ventet endnu 23 måneder uden svar fra Styrelsen for patientsikkerhed, som nu behandler papir, som har modtaget i nov. 2018. Økonomiske, fordi de er afhængige af deres ægtefælle, og de føler sig som en negativ del af samfundet.

Det er tid, de aldrig får igen, og som de kunne have brugt på at arbejde som læger i Danmark, i deres hjemlande eller i andre lande. Alle brænder for at hjælpe andre mennesker og for at bidrage til det samfund for eksempel mange af dem har meldt sig i jobbanken i marts 2020 på grund af corona krisen, men de er forhindret på grund af det aktuelle system. Det er ikke bare et stort tab for dem, men også for Danmarks patienter (især i den her corona tid), som har brug for udredning og behandling fra flere læger end vi selv er i stand til at producere.

 

Vi, de underskrevne, mener, at disse omstændigheder er uværdige og uhensigtsmæssige. Vi mener, at der bør gribes ind både over for dem, der sidder fast i systemet nu, og for dem, der er på vej til at blive fanget i det.

Vi ser flere overordnede løsningsformer:

• Sundhedsstyrelsen  giver lov til disse læger, der allerede bor i  Danmark, en undtagelse for at blive færdig med deres sagsbehandlinger så snart som muligt.

• Denne gruppe af læger, der allerede bor i Danmark, får lov til at gå videre med deres eksamener, mens de venter på sagsbehandling, så når sagsbehandling er færdig , kan de hurtigt  være en del af sundhedsvæsenet.

• Øge transparensen markant omkring processen mod at få den medicinske uddannelse godkendt, så kan man estimere en præcis ventetid for processen.

De endelige specifikke løsninger bør besluttes politisk i nært samråd med repræsentanter for de udenlandsk uddannede læger i Danmark, Lægeforeningen, Yngre Læger, samt øvrige interessenter.

Vi mener, at indgriben nu er nødvendig, så det aktuelle system hænger sammen fra start til slut, bliver mere humant og behandler mennesker værdigt, både før og efter de er kommet til Danmark for at arbejde som læge. For de udenlandsk uddannede læger og for Danmarks patienter.

Enhver der vil, inviteres til at underskrive - ikke kun læger


Reem falah kadhum alrubaie    Kontakt forfatteren af dette andragende