1millionnej - til kæmpevindmøller på land

Kontakt forfatteren af dette andragende

Kampen om lydmåleren

2016-01-30 11:26:16

Een som hedder mariemarie har lavet en underskriftindsamling for at få lydmåleren tilbage til de støjramte. Du kan se den her:

http://www.skrivunder.net/ud_med_boerge_og_giv_os_lydmaaleren_tilbage

 

En lydmåler er ikke bare en lydmåler. Det er vigtigt at få netop denne eneste "statssanktionerede" lydmåler tilbage.

 

God weekend til alle!

Hilsen Marie


Marie Hjort

Kære alle - tak for jeres hjælp!

2016-01-29 18:13:32

Vi er på!!!!:  http://ekstrabladet.dk/nationen/maskinen-vindmoelle-kritikere-elsker-nu-bliver-den-laast-inde/5929433

Nogen må have glemt at give Ekstrabladet mundkurv på! Håber ikke de bliver låst inde

Mange tak for hjælpen til jer alle  :)

Håber I vil skrive om denne betændte, korrupte og skandaløse sag længe endnu på de sider I kender.

 

Hilsen Marie


Marie Hjort

Vindmøllemafiaens lange arme

2016-01-28 13:54:31

Denne mail modtog jeg via snørklede omveje idag!!!!!! Jeg vil gerne have den ud på en hvilken som helst facebook side I kender. Hvis først videnskaben får mundkurv på er vi ilde stedt.....

 

Fra: Henrik Møller <hm@es.aau.dk> Dato: 27. januar 2016 kl. 21.53

Emne: Lydmåler

Til: Til alle, som har bedt om at låne Aalborg Universitets lydmåler til lavfrekvent støj  

 

Det er nu mere end et år siden, vi lancerede lydmåleren. Der har været en overvældende interesse for at låne den, og vi takker for de mange henvendelser, som har bekræftet behovet. Selvom der på nuværende tidspunkt er lavet mange målinger, er vi desværre slet ikke nået igennem ventelisten. Allerede fra starten var der en uforklarlig modvilje mod vores initiativ fra universitetets ledelse. For nogle måneder siden blev jeg klar over, at det skyldtes henvendelser fra vindmøllebranchen, som ikke var begejstret over udsigten til, at lydmåleren kunne blive brugt til måling af vindmøllestøj. Universitetets ledelse beroligede – uden projektgruppens viden – branchen med, at lydmåleren ikke er egnet til vindmøllestøj, og at den ikke er kalibreret – altså at man ikke kan regne med, at den måler rigtigt. For god ordens skyld skal jeg bemærke, at universitetets ledelse naturligvis ikke har faglig indsigt i lydmåleren og dens kalibrering, og det giver ingen mening at stille spørgsmålstegn herved. Man kan være mere eller mindre omhyggelig med kalibrering, og som forskningslaboratorium er vi ualmindeligt omhyggelige. Der er ikke mange, der kan lave – og laver – så gennemgribende en kontrol af udstyret, som det er rutine at lave hos os. Ikke mindst ved lave frekvenser har vi stor ekspertise, og kun få i verden har så gode faciliteter hertil. I kan altså være sikre på, at lydmåleren måler rigtigt – og har gjort det hos jer, der allerede har lånt den. Da jeg blev klar over universitetsledelsens udmeldinger om lydmåleren, holdt jeg inde med udlån i forventningen om, at det var en midlertidig situation. Det har desværre vist sig ikke at være tilfældet, og universitetet har igennem de seneste måneder ikke villet udlåne lydmåleren til et projekt, hvor den skulle have målt lavfrekvent støj hos naboer til et vindmølleområde i Holbæk. I sidste uge meddelte institutleder Børge Lindberg mig, at lydmåleren på grund af juridiske forhold ikke mere må udlånes, og at jeg ikke mere er med i projektgruppen. Jeg beklager, at jeg derfor ikke mere kan være med til at hjælpe med jeres lydproblemer. Jeg vil heller ikke fremover kunne læse mails sendt til lydmaaler@es.aau.dk. I forbindelse med, at Børge Lindberg har overtaget projektet, har han med IT-afdelingens hjælp skaffet sig adgang til vores mail-postkasse. Jeg forsikrer, at det ikke er sket ved, at forskerne har videregivet kodeord, men ved, at IT-afdelingen har givet ledelsen adgang. Jeg beklager, hvis nogen skulle føle sig berørt af, at jeres identitet og de personlige og måske følsomme beretninger, I har skrevet til universitetsforskere i tillid til, at de ville blive behandlet fortroligt af disse, dermed er blevet tilgængelige for universitetets ledelse.  

Med venlig – men beklagelig – hilsen  

Henrik Møller

Henrik Møller

Professor Emeritus Aalborg University

 

................................................

(emeritus betyder her at vindmøllebranchen fik ham fyret da han satte spørgsmålstegn ved deres beregninger af støj ud fra sin enorme viden om støj og lydmåling - slå selv skandalen op og sig det videre også)

 

SIG DET VIDERE!!!!!!!!!!!!!!!!!

 

Hilsen Marie


Marie Hjort

Nu er det snart slut med vindmølleløgnene

2015-07-12 10:39:46

 

Kære alle

 

Der sker som I ved, en meget ensidig og positiv markedsføring af de store vindmøller. Et væld af enslydende historier om helbredsproblemer hos mennesker og dyr bliver igen og igen bremset på deres vej ud i medierne. Helt anderledes står det til nu i Australien, som længe har været ynglings legepladsen for ”danske” Vestas onshore havvindmøller. Debatten og de politiske initiativer snerper dog kraftigt til – det kan snart ikke længere forties hvad som foregår.

I Australien, som i visse egne er tæt tilgroet af store vindmøller, holder de senatshøringer hvor bl.a. eksperter i lyd bliver hørt. I modsætning til Danmark, hvor man valgte at fyre Henrik Møller fra Aalborg Universitet da han forskede i vindmøllestøj og ville have de videnskabelige fakta frem, så lytter man til eksperter Down Under.  Her er en senatshøring med en ekspert i lavfrekvent lyd og den er virkelig værd at læse (de første 3 afsnit er dog meget ”australske” og indforståede, men senatshøringen er ok engelsk ;) :

http://stopthesethings.com/2015/07/09/dr-bruce-rapley-tells-senate-wind-farm-nocebo-story-nefarious-pseudoscience-an-insult-to-intelligence/

Det ser ud til at vindmølleindustriens argumenter om at baggrundsstøjen udvisker vindmøllestøjen også snart må slutte i Danmark, ligesom argumentet om at man ikke kan måle vindmøllestøjen pga. baggrundsstøj. Hvis baggrundstøjen skal tælle med i støjbilledet i folks ører i stedet for imod, så har vi en helt omvendt situation. Det er underligt at det ikke er kommet frem før nu, men det skyldes vel først og fremmest at forskere, som vil tale imod og forske imod pengestrømmen i den mere og mere privatiserede forskerverden, er sjældne i dag.

At vindmølleindustrien samtidigt er sluppet afsted med at støjen kan beregnes må dog uddø af sig selv lige så snart den danske regering tvinges til at anerkende eksistensen af viden som bl.a. nu er offentliggjort i Australien. Rent lavpraktisk er der allerede brænde i ovnen i form af konkrete støjmålinger som viser at vindmølleindustriens beregninger ikke passer. Inde i folks huse får nogle op til 16 gange mere støj end det max som reglerne sætter og som vindmølleinvestorerne beregner sig frem til. Ifølge den viden som nu er kommet frem slår støjen voldsomt ned hos nogle naboer og slet ikke hos andre – uberegneligt. Et juridiske pres på den danske regering er også i gang:

http://www.dr.dk/nyheder/regionale/nordjylland/miljoeekspert-klager-over-vindmoeller-boer-proeves-i-retten

Handsken skal nok blive taget op alle steder fra og vi kan alle sammen gøre noget hver især. Australien har slået hårdt ned allerede:

http://nyhederne.tv2.dk/udland/2015-07-12-premierminister-stopper-pengestroem-til-grimme-vindmoeller

Vi er 835 personer nu i dette forum og vi er fordelt på hele landet. Læserbreve med krav om at der skal ske konkrete støjmålinger i folks huse (og ikke beregninger som ikke passer alligevel) er guld værd. Selv bidrager jeg med det som jeg har forstand på nemlig hjælp til VVM klager over dårligt placerede vindmøller – skriv til mig   

 

God sommer til alle

hilsen

Marie

 


Marie Hjort

pyhhh vi vandt!!

2015-05-01 16:37:04

 

Kære alle

Så vandt vi endelig vores vindmøllesag på Møn - igår aftes på byrådsmøde blev det besluttet. Vi tog 2 andre udlagte vindmølleområder med ud af planerne foruden altså vores eget. Det tog 3 års dagligt arbejde og vi fik 4 indsigelser fra Naturstyrelsen ind i sagen på vigtige tidspunkter.

Nu er jeg endnu friskere på at hjælpe andre ligesom mange andre også gør, så hvis I skriver kommentarer og er vindmølleramte så skriv gerne hvad jeres vindmølleområde hedder så det er muligt for andre at finde sagen på nettet og se om man kan bidrage med noget.

Ud over den glædelige nyhed for os her på Møn så ville jeg give jer denne  udemærkede artikel http://www.e-pages.dk/bolius/109/14/?utm_source=bolius-nyhedsbrev&utm_medium=email&utm_campaign=BN39fre

Vi må takke landsforeningen for det enorme store politiske arbejde de gør på frivillig og ulønnet basis - det er bare så godt og vigtigt for os alle.

 

Glade hilsner og god miniferie til alle !

Marie

 

 

 

 


Marie Hjort

Så er vi blevet 800 !!!

2015-04-27 19:13:59

I anledning af at vi nu er 800 får I dette følgebrev til et åbent brev som jeg modtog idag fra vind-alarm-danmark.eu - det er ganske enkelt en skandale at der foregår sådan noget og ingen - INGEN - aviser vil tage historierne. Idag fik jeg også besked om at der igen i år fødes masser af dødfødte og misdannede minkhvalpe. Sidste år mistede 1600 minkhvalpe livet pga. nogle store vindmøller som var sat igang ved siden af minkfarmen. Der er ingen afstandsregler for hvor langt fra produktionsdyr vindmøller skal stå og der er ingen støjkrav som gælder for produktionsdyr. Naboen kan være fløjtende ligeglad med dine dyr og du kan intet gøre og ingen gør noget selvom dyrlæger dokumenterer sammenhæng mellem støjen og problemerne.

 

Greta fra vind-alarm-danmark.eu skriver:

 

Familier i vindmøllernes skygge  

I anledning af den ”International Noise Awareness Day” den 29-04-2015 sender vi jer et åbent brev, som er blevet offentliggjort igennem epaw.org og er ved at blive oversat til flere europæiske sprog. Vi danske vindmøllemodstandere, der er tilknyttet Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller med vores egen hjemmeside  www.vind-alarm-danmark.eu  har stået for den danske oversættelse.  

Vores hjemmesides undertitel hedder ”Familier i vindmøllernes skygge” og det er det, det hele handler om. Danske familier, der er kommet i nød pga. industrivindmøller i naboskabet, fører en skyggetilværelse i Danmark, i Europa og i hele verden. Et eksempel er danske Jakob på seks år. Han bor med sine forældre i en campingvogn, fordi deres hus er blevet et spøgelseshus. Drengen fik kvalme om natten og næseblod af at være nabo til de vindmøller, der nu har overtaget ejendommen. Nu kan lydene bevæge sig frit familiens hjem, uden at forstyrre nogen. Der er ingen danske myndighed, der interesserer sig for sagen.

Danmarks jord er til for vindmøllernes skyld. Der findes detaljerede officielle dokumenter, hvor det er optegnet, hvilke ejendomme der kunne stå i vejen for Danmarks vindmølleplaner i en ”fossilfri” fremtid. Danmarks politikere redder verdensklimaet og vindmølleindustriens økonomi, danskerne flygter fra deres egne huse på landet. Et andet eksempel er en tysk dreng, der ikke kan bo hjemme hos sine forældre mere, fordi han ikke kan tåle at overnatte i familiens hus. Nu er han på en kostskole og er glad for, at han ikke har næseblod om natten længere. Lillesøsteren bor heller ikke hjemme mere, forældrene har bygget sig en slags bunker i kælderen. Et tredje eksempel er Herning Kommunes skandale i Vildbjerg. Nu er det andet år, at der bliver født forkrøblede minkhvalpe hos en minkavler. Ejeren og hans kone har overlevet i deres sommerhus indtil nu. Det har ikke været muligt for dem at sove i deres eget hjem længere, børnebørnene kan ikke engang tåle kun at være på besøg i et par dage. Der er ingen myndighed, der vil undersøge, hvorfor alle mennesker, der opholder sig i nærheden af disse vindmøller bliver syge, hvorfor minkene aborterer deres unger og hvorfor et uhyggeligt stort antal af disse dyr er misdannede. Vi vil gerne bede jer om, at undersøge selv, hvad der er sandt og hvad der er falsk. Kan det være rigtigt, at helt almindelige voksne borgere fra hele verden beretter om deres elendige hverdag som vindmøllenaboer uden at der er grundlag for det? Har man i hele verden oplevet så meget - og ikke oppefra organiseret  -modstand fra voksne mennesker, der aldrig nogensinde har engageret sig i et politisk emne? Og: Hvor har man nogensinde oplevet så meget misinformation og propagandasprog, når det drejer sig om vindmøller som klimaredder? Europas, Amerikas og Australiens vindmøllemodstandere beder jer politikere og ansvarlige beslutningstagere om at forsvare jeres medborgere for et sundhedsfarligt industriprodukt, der i årtier har haft de mest eventyrlige økonomiske privilegier – på befolkningens regning.

 

Med venlige hilsner,

27.04-2015

Greta Gallandy-Jakobsen, vind-alarm-danmark.eu


Marie Hjort

Damgård Mølle

2015-04-15 16:04:26

Jeg sidder lige og læser om møller i gamle dage og tænker så, at det lyder meget bekendt med dagens situation hvor godserne opfører vindmølleparker og de omkringboende betaler med helbred, ejendomsværdi og tilskud til møllerne:

"Før 1852 var der mølletvang. Bonden skulle lade sit korn male på en bestemt mølle, for mølleriet blev nemlig brugt til opkrævning af skat hos de omkring boende bønder, så hertugen fik sin del af kornet".

Tja, og den mølle jeg læser om hedder Damgård Mølle og om byggeriet står: 

"Møllen blev opført uden den nødvendige byggetilladelse. Baron Stampe var en stædig bygherre, som trodsede de preussiske myndigheder."

Tja, idag opføres mange vindmøller før naboerne får svar fra Natur- og miljøklagenævnet på deres klage. Og får de medhold i klagenævnet så tages vindmøllerne ikke ned, så får naboerne istedet en tur til i det store godkendelsescirkus.

De to sønner, som så havde arvet møllen, de havde luret hvor fremtiden gik henad:

"I 1923 blev møllen også forsynet med en 15 hestes dieselmotor og blev dermed mindre afhængig af vinden. I 1950erne fik Damgård Mølle en elektromotor. Motoren kunne i vindstille dreje én kværn."

Det sidste her med hjælpe motorer i vindmøllerne har vi så stadig til gode.....

Som altid finder man svarene i historien. Således opmuntret af en mulig fremtidig løsning på den ustabile og meget kostbare industri.....

 

tak for jeres indsats med at finde flere underskrifter til vores underskriftsindsamling - sjovt at følge hvor der skrives under henne i Danmark (p.t. Rødekro området)

Hilsen Marie

 


Marie Hjort

Modstanden vokser og vokser

2015-03-28 14:54:07

 

Kære alle

 

God påske til alle vi modstandere af store vindmølle anlæg tæt på naboer og i sårbar natur. Det er måske ikke altid til at se det, men der bliver flere og flere som er klar over at grøn vindenergi er det nye sort energi på mange måder.

Der er kommet et langt større pres nu for at forhindre anlæggene, naboerne er blevet klædt bedre på.

Og så er det at man tænker lidt på den larmende tavshed i medierne om de ramte naboers mange gener og sygdomme, om dyr som dør tæt på de store vindmøller og også på hvorfor udenlandske journalister kommer til danmark og suger til sig af oplysninger fra naboerne - oplysninger som stor set ikke ser dagens lys i de danske medier.

Derfor var jeg også glad for idag at læse en artikel på Landsforeningens hjemmeside af jounalist Peter Skeel Hjort. Den gav mening!

Og den er lige her hvis I vil læse den:

 http://stilhed.eu/2015/02/22/kan-vigtig-nyhed-bremses-i-dansk-tv/

 

Der er iøvrigt kommet en anden informationsside også som fokuserer på naboerne og på den internationale modstand - den hedder vind-alarm-danmark.eu 

 

Husk at gøre opmærksom på vores underskriftindsamling alle steder - vi er kommet ned på side 11 og bliver ikke længere set så vi må frem igen!

Tak til alle 

God Påske!

Marie


Marie Hjort

Vær søde at videresende på facebook mv.

2014-09-20 11:32:53

Kære alle

En større gruppe naboer har sammen i flere år kæmpet imod et vindmølleprojekt i Varde. Nu har de vundet sagen i Natur- og Miljøklagenævnet og arbejdet med fundamenterne til 10 vindmøller skulle standse straks. Alligevel har Vardes borgmester tilladt at gravemaskiner og voldsom dræn arbejde fortsætter. Kan I hjælpe med at få opmærksomhed om ulovligheden og sagen ud til så mange som muligt på nettet. Der bliver nødt til at være et stort politisk pres for at få de ansvarlige til at stoppe arbejdet. Ulvemosegruppen skriver dette til mig:

 

 Hej alle

 
Smid dette på facebook så vi får det ud til så mange som muligt.
Tak
 
Karsten
 
I aftes konstaterer Ulvemosen/Bækhedegruppen (berørte familier i vindmøllesag i Varde) Varde Kommunes postulat om afvikling af byggeriet i forbindelse med Vindmøllesag Ulvemosen/Bækhede er manipulation (Læs i pressen- Tv syd). Natur og Miljøklagenævnet har klart truffet afgørelse om, VVM er ulovlig, VVM-tilladelse er ulovlig. Der eksisterer altså ikke et plangrundlag og byggeriet er dermed KLART ulovligt. Varde Kommune fortsætter massiv grundvandssænkning, støbning med tilhø...rende jernbinding og der leveres fortsat byggemateriale i massivt omfang til byggepladsen. Arbejdet intensiveres og er på ingen måde under afvikling hvilket nævnet påpeger som et væsentligt punk i sin afgørelse, da dette ikke er undersøgt. Borgergruppen konstaterer i aftes, der ledes voldsomme mængder oppumpet vand direkte til Skonager Lilleå med forbindelse til Varde Å og dermed Natura 2000 området VADEHAVET!! Vandet er IKKE undersøgt for forurenende stoffer!!!! Borgergruppen anmelder til politiet der beder Beredskabet rykke ud. Indsatslederen ankommer og konstaterer som borgerne udledningen er ULOVLIG og MILJØSKADELIG og skal STOPPES STRAKS. Indsatslederen har langvarig telefonsamtale med en højere placeret person og udsættes tydeligvis for et pres for at træffe en lemfældig afgørelse til bygherres og Varde Kommunes fordel. Det nævnes at det jo vil koste 400.000 at slukke pumperne!!! Indsatslederen fastholder den er helt gal. Desværre slukkes pumperne ikke, men slangerne flyttes kun. Grundvandssænkningen fortsætter altså på trods af øverste Miljømyndighed klart har truffet afgørelse om der bygges/grundvandssænkes ulovligt og konsekvenserne ved bla. grundvandssænkningen ikke er belyst i VVM. Det fuldstændigt HIMMELRÅBENDE er at løsningen på denne sag er Varde Kommune i dag "rykker ud " for at vurdere sagen og foretage vandprøver. På denne måde skal samme mennesker (kommune), hvis beslutning af højere instans er kendt ulovlig og som trodser denne afgørelse "vurdere hvad der skal ske nu"!!! Formålet med at fortsætte grundvandssænkningen på trods af nævnets afgørelse og byggeriet er for de involverede indlysende!! Varde Kommune og bygherre European Energy er klar over den massive grundvandssænkning er problematisk og ikke kan miljømæssigt forsvares i forbindelse med en ny VVM-redegørelse og derfor forsøger man nu klart ulovligt, at gennemføre grundvandssænkningen for at nå støbningen inden kommunens standsningspåbud for aktivitet på pladsen først d. 26 denne måned). HJÆLP OS OG DEL DETTE!! Hvis alle kommuner kan ignorere afgørelser fra højeste miljømyndighed vil det få katastrofale konsekvenser for miljøet og retssikkerheden!!! HJÆLP OS OG DEL DEL DEL!!!!
Ulvemosen/Bækhedegruppen!!! TAK !!

 

Så her er vi jo mange - del del del og vær med til at stoppe miljøødelæggelsen som er igang nu - tak til jer alle!!

Hilsen Marie


Marie Hjort

Nu er det for groft!!

2014-07-15 15:34:19

 

Kære alle

Hvis ikke I har hørt det, så må en 43 år gammel planteskole nu lukke, efter at den fik kæmpevindmøller som nabo. Personalet er blevet så påvirkede af vindmøllerne på deres krop, at de ikke tør arbejde der mere.

Da de hørte at en stor del af dyrene på en minkfarm som fik vindmøller som nabo fik misdannede og ikke levedygtige unger og unger som det nu viser sig er hjerneskadede, så sagde de op. De frygtede for deres eget helbred og for at påvirkningerne kunne betyde noget for deres senere graviditeter, de frygtede simpelthen selv en dag at kunne få metalt eller fysisk skadede børn. Selv havde de nemlig igennem et par år haft ændringer i deres mentruationscycklus når de arbejdede på planteskolen og blev normale igen når de holdt lange pauser fra arbejdet (sæsonarbejde).

Planteskole ejeren er derfor gået till myndighederne for at høre hvordan de ansatte kunne sikres mod skader og fået at vide, at det var hans ansvar om de blev skadede af vindmøllerne, som han altså har fået som ufrivillig nabo. Med andre ord, at det var hans ansvar hvad naboen hældte ind over hegnet af affald i form af sundhedskadelig støj.

Hvordan vil myndighederne have at planteskoleejeren skal sikre sig mod støj fra en anden virksomhed som er dukket op ved siden af? Lægges der her op til at alle de skader som dyr og mennesker får af vindmøller og som begynder at vise sig nu, det er vores eget ansvar?

Der er mange ting i denne sag som skriger til himlen - jeg vil gerne opfordre til at man følger sagen på www.stilhed.eu og på tv2øst.

Eftersom at sagen er godt og grundigt ved at blive fejet ind under gulvtæppet vil jeg gerne opfordre de som orker det at kommentere og vise jeres utilfredshed på http://ww.xn--tv2st-xua.dk/artikler/vindmoeller-lukker-planteskole

Man kan også skrive til politikerne og spørge til hvorfor ingen handler når dyr dør af vindmøller og ansatte ikke tør arbejde i nærliggende virksomheder.

Hvis vi alle bruger 10 minutter på at reagere når vi ser og hører om disse grove urimeligheder mod borgere og små virksomheder og dyr, så skal vi nok en dag blive hørt.

 

10 minutter venner!! så bliver vi langsomt men sikkert mange nok

 

smid gerne adressen på vores underskriftindsamling her, rundt på sociale medier

 

Tak og fortsat god sommer

Marie

 


Marie Hjort



Del denne underskriftsindsamling

Hjælp med at skaffe flere underskrifter til denne indsamling

Hvordan promoverer man en underskriftsindsamling?

  • Del andragendet på din Facebook-væg og i grupper relateret til emnet.
  • Kontakt dine venner
    1. Skriv en besked, hvor du forklarer hvorfor du har skrevet under på denne underskriftindsamling, da folk vil være mere tilbøjelige til at skrive under, hvis de forstår, hvor vigtigt et emne det er.
    2. Kopier og indsæt webadressen for din underskriftindsamling i din besked.
    3. Send beskeden vha. e-mail, SMS, Facebook, WhatsApp, Twitter, Skype, Instagram and LinkedIn.