Støt cykelstien mellem Revninge og Flødstrup

Kontakt forfatteren af dette andragende

En intet mindre end FANTASTISK nyhed!!

2021-04-20 10:40:03

Kære alle jer, der har skrevet under for at støtte cykelstien mellem Revninge og Flødstrup.

Nyborg Kommune har i dag offentliggjort en FANTASTISK nyhed:

"Partierne i Nyborg Byråd, Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og De LokalNationale har indgået 4 årig aftale om investeringer i cykelstier i Nyborg Kommune.
Det er en aftale, der sikrer væsentlige investeringer i nye cykelstier og sikrer øget vedligeholdelse af eksisterende cykelstier.
Følgende cykelstier prioriteres de kommende 4 år:
Kertemindevej (Aunslev)
Kogsbølle - Vindinge Skole
Svanedamsgade (Nyborg)
Ellested - Ørbæk
Flødstrup - Revninge
Dyrehavevej (Nyborg) - Der udarbejdes samlet projekt med forslag til tekniske løsninger og økonomi.
I forbindelse med Dyrehavevej er det besluttet, at der skal findes en samlet løsning, der giver mulighed for at gennemføre et projekt fra Blankenborgvej ind ad Dyrehavevej. Det være sig teknisk og økonomisk da denne strækning har særlige udfordringer teknisk.
Det er en del af aftalen, at der søges statslig medfinansiering.
Partierne afsætter samlet ekstra 3,4 mio kr. i årene 2022 og 2023 til vedligeholdelse af eksisterende cykelstier. Herudover er den en del af aftalen, at partierne i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2022-2025 ser på en udvidelse af vedligeholdelsesbudgettet for cykelstier i Nyborg Kommune."
 
Kommunen financierer hele strækningen, hvis det skulle ske, at den ikke får midler fra cykelpuljen, så cykelstien bliver en realitet uanset financiering frem mod 2024.

TAK for jeres fantastiske støtte og opbakning. Vi er SÅ glade!

På cykelsti-initiativets vegne
Pernille

Pernille Julie Olsen

Besøg af to borgmestre

2021-03-28 16:06:35

Kære alle jer, der med jeres underskrift har støttet og bakket op om forslaget om cykelsti mellem Revninge og Flødstrup.


Indsamlingen har nu rundet 300 underskrifter - både digitale og "gammeldags" på papir, der er indsamlet ved vejboden på Kertemindevej 63.
På tirsdag d. 30./3. får vi besøg af borgmester i Kerteminde Kommune, Kasper Ejsing Olesen, samt borgmester i Nyborg Kommune, Kenneth Muhs. De får en mulighed for at se med egne øjne, hvor nødvendigt det er med en cykelsti på strækningen. Med sig hjem får de desuden hver en stak underskrifter, som bør vægte tungt, når der skal findes og fordeles midler til cykelstier i de respektive kommuner.

TUSIND TAK for al den opbakning, indsamlingen har fået. Det er helt fantastisk at opleve, at der er så mange, der står sammen i denne fælles sag. Vi håber, vi bliver hørt! Vi har i hvert fald i fællesskab gjort noget godt for denne sag!

På cykelsti-initiativgruppens vegne
Pernille Olsen


Pernille Julie Olsen



Del denne underskriftsindsamling

Hjælp med at skaffe flere underskrifter til denne indsamling

Hvordan promoverer man en underskriftsindsamling?

  • Del andragendet på din Facebook-væg og i grupper relateret til emnet.
  • Kontakt dine venner
    1. Skriv en besked, hvor du forklarer hvorfor du har skrevet under på denne underskriftindsamling, da folk vil være mere tilbøjelige til at skrive under, hvis de forstår, hvor vigtigt et emne det er.
    2. Kopier og indsæt webadressen for din underskriftindsamling i din besked.
    3. Send beskeden vha. e-mail, SMS, Facebook, WhatsApp, Twitter, Skype, Instagram and LinkedIn.



Betalt Annoncering

Vi vil reklamere for denne petition til 3000 mennesker.

Lær mere...