NEJ TAK til massivt byggeri på Landbohøjskolens grund

Kontakt forfatteren af dette andragende

Sidste mulighed for at lægge pres på Frederiksberg kommune

2020-06-06 10:22:05

Kære underskriver, 

Lokalplan 223 vedrørende Rolighedsvej Bycampus behandles i By- og miljøudvalget på mandag d. 8. juni. Vi er vældig skuffede over det kun let ændrede forslag. Det svarer desværre til det, vi kunne se i ny aktindsigt i begyndelsen af maj. Og det er slet ikke det, 449 borgere har skrevet under for. Det foreliggende forslag kan ses under punkt 148 på https://www.frederiksberg.dk/dagsorden-til-moedet-i-og-miljoeudvalget-2018-21-den-8-juni-2020-kl-2145-i-udvalgsvaerelse-1

Vi anser ”forbedringerne” for kun at være kosmetiske:

  • skolen rykker slet ikke ind ift. det oprindelige forslag; der bliver blot barberet 2,5 meter af den maksimale høje kun mod Bülowsvej, og det er det.
  • studieboligerne bliver barberet med én etage (borgmesteren talte udtrykkeligt på borgermødet 28.1. om to etager); og det hjørne af bygningen, der vender mod Bülowsvej, rykker ind med 1 (!) meter.

Og det er det hele. Vi føler os ærlig talt snydt.  

Hvis du vil være med til et sidste – hastende – forsøg på at lægge pres på politikerne med en mailstorm inden mandag kl. 20.00, må du meget gerne skrive en mail og sende til de nedenfor nævnte. Mailen kan være ganske kort, f.eks. blot:

”Kære … Jeg er stærkt utilfreds med det kun meget lidt ændrede forslag til lokalplan 223, der skal behandles i By- og miljøudvalget mandag d. 8. Ændringerne imødekommer slet ikke borgernes udmeldinger i de 83 overvejende kritiske høringssvar og de 449 underskrifter. Venlig hilsen … ”

Mailen skal sendes til:

Borgmester Simon Aggesen (C) borgmesteren@frederiksberg.dk, Viceborgmester Michael Vindfeldt (A) vindfeldt@frederiksberg.dk  og formand for By- og miljøudvalget Jan E. Jørgensen (V) Jan.E@ft.dk

Desuden gerne til Thyge Enevoldsen (Ø) thygee@frederiksberg.dk og Balder Mørk Andersen (F) bma@frederiksberg.dk

og eventuelt andre politikere efter dit eget valg. Kommunalbestyrelsesmedlemmerne og deres e-mails kan ses her: https://www.frederiksberg.dk/politik/kommunalbestyrelsen-og-udvalg/kommunalbestyrelsen-flex/kommunalbestyrelsens-medlemmer

     

Bedste hilsner, beboergruppen/ Lise Winther-Jensen  


Borgergruppe imod massivt byggeri på Landbohøjskolens grund

Underskrifter og kommentarer er sendt til Frederiksberg Kommune.

2020-02-21 10:42:12

Tak for alle jeres underskrifter og kommentarer.

Nu må vi afvente og se, hvad kommunens reaktion er. 


Borgergruppe imod massivt byggeri på Landbohøjskolens grund



Del denne underskriftsindsamling

Hjælp med at skaffe flere underskrifter til denne indsamling

Hvordan promoverer man en underskriftsindsamling?

  • Del andragendet på din Facebook-væg og i grupper relateret til emnet.
  • Kontakt dine venner
    1. Skriv en besked, hvor du forklarer hvorfor du har skrevet under på denne underskriftindsamling, da folk vil være mere tilbøjelige til at skrive under, hvis de forstår, hvor vigtigt et emne det er.
    2. Kopier og indsæt webadressen for din underskriftindsamling i din besked.
    3. Send beskeden vha. e-mail, SMS, Facebook, WhatsApp, Twitter, Skype, Instagram and LinkedIn.