Borgerprotest mod forringet busforsyning til Lammestrup og Stubberup
Kontakt forfatteren af dette andragende
Update - møde om trafikforhold og gode landsbyliv hos os i morgen 5/12-2020
2020-12-04 17:15:46Hej allesammen
Vi får besøg af Jonas B. Whitehorn fra Socialdemokratiet hos os på Lammestrupvej 34 i morgen lørdag kl. 10. Jonas kommer, fordi vi har inviteret ham, og fordi han er en af det gode landsbylivs fortalere.
Vi vil gerne drøfte, hvordan vi finder en god og tryg trafikløsning til os “glemte” køgeborgere herude i det vilde vesten.
Lige nu forlyder det fra både soc.dem og Enhedslisten, at de overvejer en 2:1 vej herude, der skærmer de bløde trafikanter lidt. En cykelsti er formentlig for dyr her og nu. Personligt tror jeg, at på en kombi af 2:1 vej og lidt flere busser til børn/unge og pendlere (2 mere morgen og 2 mere ml. Kl. 16 og 18), og at bussen kørte først rundt om os om eftermiddagen. Det ville være win-win tror jeg.
Hvis i er i klemme - eller kender nogle der er - pga. den nedbarberede busordning, det være sig børn, unge ogpendlere mv. - eller i øvrigt har vægtige synspunkter, er i meget velkomne til at deltage (dog Max 10 ad gangen, vi kan godt dele det lidt op) Vi påtænker at gå en tur samme for at vise forholdene frem.
Det er nu vi skal smede i forhold til den næste 4-årlige trafikplan fra næste år.
Niels Rolskov fra Enhedslisten, der er formand for Klima- og Planudvalget, foreslår i øvrigt at vi etablerer et landsbylav som mange andre landsbyer kommunen, for at sikre os at vi bliver mere inddraget/hørt i beslutningsprocesserne. Det kan han nok have ret i.
Lad høre,om i vil deltage i morgen lørdag den 51/12-2020 (udendørs) ml. Ca. Kl. 10,00 11,30 og hvilken baggrund i har for deltagelse. Hvis i kke møder hos os Lammestrupvej 34, så lad høre, hvor i bor. Så fanger vi jer de.
Giv endelig også jeres mening til kende om evt. etablering af et landsbylav og send videre til interesserede i Lammestrup-Stubberup området, det være sig nye eller folk, der ikke følger denne sti🙏
mh Lone og Preben Vej-Johansen og Inger Staahl Jensen.
Kontakt Lone på tlf. 53839960, hvis i vil være med, eller skriv jeres synspunkter her på sitet.
Her og nu er vi desværre stort set ude af Køge Kommunes trafikplanlægning, selvom vejen fra Stubberup til Borup er erkendt farlig for bløde trafikanter og vi ikke længere har busmulighede4 for børn, unge, pendlere mv. om morgenen efter kl. 7, og om eftermiddagen efter kl. 16
Lone Vej-Johansen
Status på bus-sagen
2020-04-20 19:57:12Kære alle medunderskrivere på protesten mod nedskæringerne af bus 243 til Lammestrup og Stubberup. Jeg og Inger Staahl Jensen vil gerne takke for alle jeres underskrifter og den store opbakning og engagement projektet har fået fra lokalsamfundet. Det viser, at der er et stort behov for en bedre og smartere busforsyning i fremtiden.
I lyset af den aktuelle alvorlige Corona-samfundskrise har vi imidlertid besluttet at sætte kampen for en bedre busforsyning til vores lokalområde i bero indtil videre, til samfundet og kommunen er på fode igen.
Vi havde, før Corona-krisen bragede løs, en god og konstruktiv dialog med Erik Swiatek, der er formand for Teknik og Miljøudvalget i Køge Kommune. Aftalen var, at vi skulle stå for en indledende behovsanalyse i lokalsamfundet. Så ville kommunen stå for et dialogmøde og tage mulighederne for at tænke busdriften i nye og mere fleksible rammer op til en fornyet overvejelse.
Vi har derfor udfærdiget en elektronisk behovsanalyse til beboerne/brugerne i nærområdet, men udviklingen har så at sige overhalet os indenom, og vi har valgt at sætte det videre arbejde i bero i respekt for de langt større problemer i samfundet aktuelt.
Vi håber, at der kommer en dag ude i fremtiden, hvor samfundet og vi alle hver især er tilbage på sporet, og hvor der igen er overskud til at sikre gode leverammer også for de små lokalsamfund i udkantsområderne.
Indtil da, pas på jer selv og hinanden!
Mange hilsener Lone og Inger
Lone Vej-Johansen