Grønt Danmarkskort - Indsigelse mod udstykning af Ingridvej 6 i Slangerup til boligbyggeri

Kontakt forfatteren af dette andragende

Status på beskyttelsen af den grønne kile

2020-07-09 11:54:58

Kære medunderskrivere

Vi begynder at nærme os det tidspunkt hvor arbejdet med Kommuneplan 2021-2033 går i gang og hvor de konkrete byudviklingsansøgninger herunder Ingridvej 6 ansøgningen skal behandles.
 
Det er vigtigt, at vi alle holder øjne og ører åbne og giver en tilbagemelding hvis I hører noget omkring dette.
 
Jeg tror ikke der nogen der tør ændre på Ingridvej 6 status denne gang, men da der er tale om et kommuneplantillæg vil et siddende byrådsflertal til enhver tid kunne ændre tillægget. Specielt ved vi jo at Venstre stadig er interesseret i at der bliver bygget på det pågældende areal, på trods af at de stemte for at den grønne kile i sin helhed kom med i Grønt Danmarkskort. 

https://kommuneplan.frederikssund.dk/temaer/landskab/naturbeskyttelse.
 
 
 
Så næste skridt er at sikre at ansøgningen blankt afvises og at der ikke kommer forslag til ændringer af Grønt Danmarkskort eller Landskabs beskyttelsen af Slangerups  grønne kile ifm. den næste kommuneplan.

Så derfor meld endelig tilbage hvis I ser og hører noget omkring sagen.

Generelt vil jeg opfordre alle til at holde øje med de ændringer der foreslås til kommuneplanen 2021-2033, så man ved om der er ændringer på vej til ens eget lokalområde. Hold specielt øje med om der fjernes restriktioner eller direkte udlægges nye områder til byudvikling.

Jeg giver en ny opdatering senere på året når jeg har nyt omkring sagen.

Del også meget gerne underskriftsindsamlingen, så vi kan få flere underskrifter i det tilfælde der skulle blive brug for det ifm. høringsprocessen til Kommuneplan 2021-2033

Jeg håber ikke det bliver nødvendigt, men denne gang vil vi være på forkant.

Mvh.

Tage S. Rasmussen
 

Tage S. Rasmussen

Status d. 05-12-2019

2019-12-05 18:19:48

Kære alle

Hermed en statusopdatering. Efter 6 ugers hårdt arbejde er det lykkedes at få fjernet de reduktioner af den grønne kile der blev introduceret i det oplæg til det grønne Danmarkskort der blev sendt i høring, og som var årsag til at denne underskriftsindsamling blev lavet.

Følgende står i referatet fra PMU mødet fra d. 3 december
https://www.frederikssund.dk/Politik/Dagsordener-og-referater/plan--og-miljoeudvalget/referat-2019-12-03/1788690

"Et enigt Plan- og Miljøudvalg anbefaler, at:

Nedenstående udpeges til Grønt Danmarkskort:

  • Matr. nr. 11a Slangerup By, Slangerup, Ingridvej 6, udpeges i sin helhed (potentiel økologisk forbindelse). (bilag 8, K2, CS2 m.fl.)"

At dette er lykkedes skyldes ikke mindst de mange underskrifter og indsigelser der er kommet mod disse naturreduktioner, der udelukkende var introduceret med det formål at åbne op for en senere byudvikling i området og for at imødekomme den konkrete ansøgning.

Det er også på sin plads at takke repræsentanter i PMU fra Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Enhedslisten, der støttede op omkring at få fjernet reduktionerne. Det politiske pres sammen med de mange indsigelser/underskrifter fik også til sidst  overbevist Venstre om at støtte op omkring at hele den grønne kile skulle naturbeskyttes i det grønne Danmarkskort.

Tilbage mangler så den endelige godkendelse af indstilingen i byrådet, der forventes at skulle behandles på næste byrådsmøde d. 18 december kl. 18.00.

Vi forventer naturligvis at byrådet vil godkende indstillingen og at den konkrete ansøgning omkring byudvikling på Ingridvej 6, når den skal behandles ifm. Kommuneplan 2021, vil blive afvist.

Vi vil dog holde nøje opsyn med dette så vi, hvis der skulle være behov for det, kan nå at reagere i tide og ikke være på baggkant som det skete ifm. det grønne Danmarkskort.

Af den grund holder jeg underskiftsindsamlingen åben indtil Kommuneplan 2021 er godkendt og håber på at endnu flere vil støtte op.

Endnu engang mange tak for støtten til bevarelsen af den grønne kile af hensyn til naturen, faunaen, drikkevandet og  nuværende og kommende Slangerup borgere.


Med venlig hilsen

Tage S. Rasmussen


Tage S. Rasmussen

Uddybende information

2019-10-31 11:38:59

Jeg har brugt meget tid i den seneste uge for at få et bedre forståelse af hvad der foregår i denne sag.

Af hensyn til en bedre indsigt i baggrunden for underskiftsindsamlingen har jeg nedenfor linket til nogle væsentlige dokumenter i sagen herunder. det famøse notat som har sat gang i hele debatten.

Der var dog link til dette i Facebook debatten omkring sagen, men alle der får dette link har måske ikke fulgt denne debat.

Formand for Plan og Miljøudvalget (PMU) Jørgen Bech udtaler, som svar på et spørgsmål der blev stillet omkring sagen på Byrådsmøde d. 30-10, at der ikke er sat nogen proces i gang vedrørende udstykning af arealet.

Selvom der teknisk ikke er fremsat et konkret forslag endnu, fordi dette først kommer senere ifm. den kommende kommunalplan og efterfølgende lokalplan for området, så er det dog tydeligt og uden tvivl hvad hensigten er med de ændringer der er lavet til det grønne Danmarkskort ifm. Kommuneplantillæg 009 Grønt Danmarkskort og særlige naturbeskyttelsesinteresser og miljøvurdering heraf - Frederikssund Kommune.

Der står følgende i notatet der findes som vedhæftet dokument til refrat af PMU møde d. 13/8:

https://www.frederikssund.dk/Agenda/committee_189012/agenda_404515/documents/5a62f0b9-4f29-4c37-9f10-84cecf500434.pdf

https://www.frederikssund.dk/Agenda/committee_189012/agenda_404515/documents/fa2a7fd8-7b44-4f57-b102-c74863753d71.pdf

"Ændret forbindelse ved Slangerup
Dette forslag er udarbejdet for at give mulighed for udstykning til boliger på Ingridvej 6. Det skal bemærkes, at Ingridvej 6 er udpeget som beskyttet landskab og at udstykning til boliger vil kræve byttearealer."

I PMU mødereferat fra d. 4/6 står følgende :

"Jørgen Bech (V) stiller forslag om, at der ved Ingridsvej skabes mulighed for både byudvikling og økologisk forbindelse.
   For forslaget stemte: Jørgen Bech (V) og Michael Tøgersen (V)
   Imod forslaget stemte: Pelle Andersen-Harild (Ø)
   Undlod at stemme: Tina Tving Stauning (A)

Ændringsforslaget anbefales.

Administrationens indstilling forkastet."
https://www.frederikssund.dk/Politik/Dagsordener-og-referater/plan--og-miljoeudvalget/referat-2019-06-19/1678761

Så intentionen med disse tiltag er klar og tydelig. De skal fjerne barrierer for en fremtidig overflytning af arealet til Byzone/Byudvikling og dermed udstykning til boliger sandsynligvis allerede i den kommende kommunalplan, der skal laves i 2021 umiddelbart inden næste kommunalvalg.

Ifølge Jørgen Bech foreligger der allerede en ansøgning på udstykning, og denne ansøgning har været startskuddet på hele denne proces. Dette er dog ikke er nævnt nogen steder i de officielt tilgængelige dokumenter.

Kommunen kunne dog uden problemer afvise en sådan ansøgning med et Paragraf 14 forbud, da ansøgningen strider imod den gældende kommunalplan hvor arealet er beskyttet landzone.

Men det har man så åbenbart valgt ikke at gøre.

Istedet tilpasses Grønt Danmarkskort, så det ikke konflikter med denne ansøgning og så er vejen lagt åben for udstykningen på et senere tidspunkt.

Der er dog ingen af disse forhold der er at finde i det oplæg til kommuneplantillæg 009 der er sendt i høring. De konkrete ændringer og baggrunden for disse er derfor ikke synlige for borgerne.

Vi fortsætter derfor med at indsamle underskrifter, og håber mange flere vil skrive under.
Underskrifterne vil blive fremsendt til alle byrådsmedlemme inden det pågældende kommunetillæg skal til politisk behandling og afstemning, og vi håber så at ændringen omkring Ingridvej 6 vil blive fjernet. Kommunetillægget forventes at blive behandlet på byrådsmødet d. 27 november.


Tage S. Rasmussen

Hjælp til mobilisering

2019-10-26 10:51:11

Hej alle

Tak fordi I har underskrevet og forhåbentligt også selv har sendt indsigelse inden fristens udløb i går.
Jeg fik sendt en indsigelse med de 174 underskrifter der var bekræftede i går aftes kl. 22.30 til planteamet.

Underskriftsindsamlingen fortsætter dog, da vi kan bruge den i det videre forløb, så anbefal endelig jeres omgangskreds/netværk i Slangerup at støtte op om sagen.

Som jeg forstår det videre forløb, så vil der nu blive udarbejdet en såkaldt hvidbog, der opsummerer de indsigelser der er kommet. Forslager skal så behandles politisk på byrådsmødet d. 27 November.

Det vil sige at der er kun er 1 måned til yderligere at gøre opmærksom på sagen og få mobiliseret lokalsamfundet samt også tage andre midler i brug for at få dette absurde forslag afvist. Dette kunne være følgende aktiviteter :  

  • Fortsætte mobilisering og få indsamlet endnu flere underskrifter


  • Kontakte de enkelte byrådsmedlemmer direkte


  • Kontakte forskellige medier (Ex. Lokalavisen)

  • Tage kontakt til Naturstyrelsen og få deres støtte om muligt

  • Informationsindsamling


  • Andre tiltag ?


HJÆLP
Der er mange ting på listen og også flere end jeg kan magte alene.
Så jeg håber der er nogen af Jer der aktivt har lyst til at hjælpe med et eller flere af punkter og msåke har I også nogle forslag til aktiviteter. Bare send mig en besked.
Så inviterer jeg jer til en privat (for at undgå Trolls og Kværulanter som altid provokerer og afsporer debatten) Facebook gruppe, og så kan vi kommunikere og koordinere aktiviteterne via denne.


Tage S. Rasmussen



Del denne underskriftsindsamling

Hjælp med at skaffe flere underskrifter til denne indsamling

Hvordan promoverer man en underskriftsindsamling?

  • Del andragendet på din Facebook-væg og i grupper relateret til emnet.
  • Kontakt dine venner
    1. Skriv en besked, hvor du forklarer hvorfor du har skrevet under på denne underskriftindsamling, da folk vil være mere tilbøjelige til at skrive under, hvis de forstår, hvor vigtigt et emne det er.
    2. Kopier og indsæt webadressen for din underskriftindsamling i din besked.
    3. Send beskeden vha. e-mail, SMS, Facebook, WhatsApp, Twitter, Skype, Instagram and LinkedIn.



Betalt Annoncering

Vi vil reklamere for denne petition til 3000 mennesker.

Lær mere...