åbentbrev til ligestillings ministeren
Kontakt forfatteren af dette andragende
åbentbrev til ligestillings ministeren
2018-02-22 22:02:45Åbent brev til Ligestillingsminister Karen Ellemann sendes også til: Børns Vilkår, Red Barnet, Ekstrabladet, B.T., Kristeligt Dagblad og Politiken og til hvem det måtte vedrøre. Vi sender jer denne skrivelse da der i høj grad er brug for en væsentligt og omfattende omstrukturering i det offentlige system når vi taler om børn og kontakten til begge forældre, når disse er fra-skilte eller separerede og den måde man i systemet i dag praktiserer at fordele og fortolker hvordan man mener at samværet med forældrene hver især og hos hvem barnet skal bo er under alt kritik og der er ingen der er tjent med det, det ses desværre at man i høj grad vælger at forfordele og ikke forholder sig objektivt i de enkelte sager, dertil kommer den uacceptabelt lange sagsbehandlingstid og mangel på helt konkrete retnings liner at gå ud fra allerede fra sagens begyndelse, så man undgår at barnet helt eller delvist mister kontakten til den ene forældre i den tid en gennemsnitlig sagsbehandling tager i dag, og det er fuldstændig urimeligt både for den forældre der mister kontakten til sit barn og er i de fleste tilfælde med til at konfliktoptrappe yderligere og manglen på et fast regelsæt der automatisk træder i kraft indtil andet er bestemt, giver den forælder der har barnet boende, under sagsbehandlingen, en utilsigtet magt til at fremmedgøre og i mange tilfælde chikanere den anden forælder ved at afvise samvær og afstå fra kontakt og overholdelse af aftaler, og ved at bruge barnet som våben i konflikten. Der er nu i facebook gruppen ”Foreningen far” ca. 10.000 medlemmer hvoraf 90 % af disse er i klemme i det nuværende system, og kan gentagne gange berette om de samme oplevelser i Statsamtet og alt tyder på at det ikke bare er et enkeltstående tilfælde eller få sager hvor der har været misforståelser eller ansvarssvigt nærmere reglen end undtagelsen og derfor kræver vi at ministeren tager Statsforvaltningens arbejdsmetoder og løsning af sager op til revision, for nuværende kan der kun klages over sagsbehandlingen til Ankenævnet som ikke er en uafhængig instans og deres vurderinger er ikke valide set fra borgerens side. Det ville være det samme som at klage over Politiet, til Politiet. Yderligere skal der tillægges det antal forældre som oplever denne forskelsbehandling og har tabt sagerne og kontakten til deres børn men som ikke orker at kæmpe videre de repræsenterer et stort tavst flertal. I den omtalte gruppe støtter og trøster vi hinanden men mener nu at det er på tide at det gøres synligt hvad der reelt foregår så der kan handles fra politikernes side og lovgives bedre på området for at sikre at en hel generation ikke i fremtiden skal slå ordet ”far” op i fremmedordbogen for at forstå hvad det betyder. Der tales så meget om kerneværdier fra politisk side og vores børn må uden sammenligning være den største og vigtigste værdi. Vi kræver handling og ligestilling på området NU!!!! Med håbet om en respektfuld og seriøs behandling fremover, ønskes glædelig jul herfra. ”Det barn som sig glæder fromt og kønt, skal aldrig den glæde miste” fra: Julen har bragt velsignet bud. Brevet er på gruppens vegne forfattet af: Niels Ramsing, redigering og korrektur: Rikke Glæsner Christensen. Derfor foreslås det at der bør vedtages en række ændringer og bestemmelser: 1. Vagtordning ved fogedretten der er mulig at komme i kontakt med hele ugen uden undtagelse i tilfælde af bortførsel af et barn eller manglende udlevering, som det er i dag, kan den ene forældre ved fælles forældre myndighed blot tage et barn og fjerne det fra dets hjem uden at nogen myndigheder kan eller vil gribe ind dette bør der findes en løsning på, det er i disse tilfælde, som kun bliver mere og mere hyppige, kun statsforvaltningen der kan gå ind i og det tager i gennemsnit to måneder før man bliver indkaldt og i den tid har barnet ingen kontakt til den ene forældre, ved senere møde i statsforvaltningen er beskeden således at nu har der ikke været kontakt til den ene forældre i ca. to måneder og denne forældre må så nu betragtes som fremmede for barnet og anses derfor ikke som værende lige så knyttede til barnet som den forældre der har taget det og denne forældre starter der for fra et ”nulpunkt” og det samme gentager sig når bopæls forælderen vælger ikke at udlevere barnet til samvær, gentagne gange, i længere tid. 2. Det bør være muligt for børn hvis forældre er skilt at have dobbelt adresse/tilmelding til folkeregisteret da det vil fjerne en del af de problemstillinger der er i dag i forbindelse med disse sager, og hvorfor det ikke skulle kunne lade sig gøre findes der ingen begrundelse for, dertil kommer at den i dag praktiserede lovgivning den giver bopæls forælderen ene ret til at bestemme over barnet ikke er holdbart, og det er uacceptabelt i alle henseender, der skal to til at sætte et barn i verden og to til at opdrage det, det er uforståeligt at fordi et barns forældre ikke længere bor sammen hvorfor den ene forældre så ikke længere skal have medbestemmelse og ikke automatisk vil blive inddraget i skole og dag institution, selvom forældreansvarsloven burde sørge for at dette ikke forekommer men i praksis bliver loven i mange tilfælde ikke overholdt. Det skal tilføjes at hvis den ene forældre vælger at flytte så lagt væk at det pådrager den anden forælder større økonomiske udgifter til transport i forbindelse med samvær med barnet, bør disse udgifter påhvile den forældre der har tager valget om at flytte, da denne har været vidende om denne konsekvens inden flytningen, og den anden forældre igen indflydelse har på dette. 3. Forskelsbehandlingen under sagsbehandlingen i disse sager er ofte påfaldende tydelige i moderens favør og hvordan der på forhånd tages parti for den ene forældre af sagsbehandlere der enlig skulle fremstå neutrale og objektive i forløbet, det er tydeligt hvordan man blandt andet på forhånd tager parti for en mor der har taget ophold på kvinde center, og misbrugt §109, eller som starter et møde med at overfuse den anden part med udokumenterede beskyldninger som man med det samme tager beslutninger ud fra, uden at undersøge om der er hold i disse anklager, og dette i sig selv er meget krænkende for den anden part i strid med folks grundlæggende retssikkerhed. Beskyldninger og anklager i disse sager handler i de fleste tilfælde om noget helt andet end barnet da disse udspringer af parforholdets og det senere bruds og skilsmisses karakter som utroskab, jalousi og andre følelsesmæssige uoverensstemmelser og bør aldrig være toneangivende i forhandlingerne om fremtidigt samvær etc. i forbindelse med barnet. 4. ”7-7 ordning” burde være udgangs punktet ved hvert møde i statsforvaltningen hvis ikke andet gør sig gældende. Barnets ret til begge forældre bliver meget sjældent ligeligt fordelt og ingen har indtil nu lyttet eller taget affære til stor skade for de involverede børn. Her har vi igen en problem stilling nemlig den at der er økonomi indblandet at den der har barnet for en masse økonomiske fordele/pengene følger barnet, igen noget der motivere nogen til ikke at tænke rationelt omkring barnet. Det er en så stor samfundsmæssig problematik som der på ingen måde er nok fokus på Der er en årsag til at forældre loven blev lavet i 2007 og den bliver på ingen måde brugt i praksis. Det er så forfærdeligt den måde de her sager bliver behandlet på og udfaldet er som oftest fatalt. 5. I skilsmissesager, som oftest også er grunden til henvendelsen i Statsforvaltningen i første omgang, bliver krisecentre misbrugt af især udenlandske mødre, på trods af at de overhovedet ikke er voldsramte på nogen som helst måde. Men de har fundet vejen igennem systemet grundet deres danske barn. Hvis man som far møder op på et af disse centre og kræver at se sine børn bliver politiet tilkaldt og så er faderen kriminaliseret, da dette er lovstridigt, og et kvinde center er, ikke at forglemme, en privat institution så hvordan kan denne nægte fædre retten til at se deres børn? Hermed misbruges og overtrædes Servicelovens §109 og disse kvinder optager pladsen for de kvinder der virkelig har brug for beskyttelse på krisecenteret. At udnytte krisecenteret og søge dertil kan således fremme moderens sag som også er belyst i flere artikler tidligere, se bl.a. kronik i Kristeligt Dagblad af Tanja Graabæk af 14. maj 2014 https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/2014-05-14/barnet-som-v%C3%A5ben.-det-betaler-sig-lyve-om-ekspartner samt kronik i Politiken af Ida Brems Sørensen af 15.maj 2014 https://politiken.dk/forbrugogliv/livsstil/familieliv/art5515838/Foreningen-Far-Det-betaler-sig-at-lyve-i-Statsforvaltningen Overordnet set bør der foretages en del ændringer som kunne sikre at behandlingen af sagerne og dialogen i dem ville kunne gennemføres uden at parterne føler sig forfordelt og forskelsbehandlet i sagsbehandlingen. En forælder er en forælder med samme rettigheder som forælder, uanset hvilket køn vedkommende har og parrets konflikter i parforholdet skal kunne udelades af den offentlige vurdering af forældreevnen og skal ikke kunne påvirke sagen som den gør nu. En måde at sikre disse forhold fremover ville være: 1. Anklages den ene forælder for noget, skal dette bevises, før det kan påvirke en samværssag. 2. Udebliver en forælder fra et møde i amtet, uden gyldig grund som fx lægeerklæring på sygdom, skal denne straffes med dagbøde pr. Gang. Evt. Op til 5 gange, hvor efter bopæl midlertidigt overgives til anden forælder, mens sagen køres. 3. Børnepengene skal følge barnet. Har man mere end hver anden weekend eller fx 7/7, skal de automatisk deles til begge forældre. Har disse ikke ret til friplads, kunne der automatisk trækkes til betaling af institution, således at begge forældre er sikret at der betales. 4. Samværsforældre skal have ret til boligstøtte på lige fod med bopælsforældre. 5. Børnebidraget for ét barn skal ikke ændres. Men har man 2 børn eller mere, med samme mor, og man ikke opfylder forsørgelsespligt, skal der reguleres, sådan at samværsforælder ikke skal betale 2 eller 3 x 1300 kr. Pr mdr. 6. Ved 7/7 eller mere, bør børnebidrag automatisk frafalde, og man bør hver især skulle sørge for alt hver især til barnet. 7.revurdering omkring ”overnatning pr. år” hvor det påstås at barnet kun kan tåle én overnatning hos samværsforælder pr. år det er. Det er simpelthen grotesk, at man mener at en et årig kun bør sove én overnatning hos samværsforælder. Igen, en far er lige så meget far, som mor er mor, og et minimum bør være en hel weekend. 8.Der bør generelt altid startes ud med at laves en forældreevne undersøgelse og sat helt fastlagte regler (vedtaget ved lov) om samværs fordelingen, forældremyndigheden, bopæl, børnebidrag osv. mens sagen kører- så ingen børn skal undvære en forælder og ingen forælder deres børn på noget tidspunkt! Der er selvfølgelig altid undtagelser i form af f.eks. kriminelle omstændigheder, overtrædelser af reglerne, ting der forhindre en forælder i at have børnene boende eller lign- men det skal en uddannet, professionel, kompetent og upartisk person afgøre. 9.Der bør altid være en børnesagkyndig til stede ved møder uden undtagelse, og den pågældende jurist der skal lede møderne bør kunne straffes for pligt forsømmelse. 10.Der må og skal indføres en lovgivning der giver 7/7 indtil en evt. sag er overstået og som ikke kun er til den ene forældres fordel. Jo længere tid statsforvaltningen holder barnet fra faderen jo sværere er det jo også for faderen at få samkvem da barnet så har været mest hos moderen - det er en ond cirkel der frarøver børn en barndom med begge forældre. 11. Sidst, men absolut ikke mindst, men den vigtigste af alle, så skal samfundet og diverse instanser stoppe med at se mor som den eneste egnede bopælsforælder. Derimod skal det i større grad anerkendes og støttes op om, at fædre er lige så vigtige i barnets liv, og en lige så god primær omsorgsperson som en mor kan være.
Niels Ramsing