Malte har krav på retfærdighed!!!

Har her den 13. april været udsat  for nok det værste  en  mor  kan  komme ud for. Jeg har altid  været  der for alle  mine  3 børn  og har altid valgt dem fremfor fester  og byture. Det er sjældent  de er blevet  passet  ude. Har altid ment at det var vigtigere at være MOR end alt  andet. Jeg ryger på bistand  i 2000, så jeg kan gå derhjemme, da min  datter  på 22 er handicappet og kræver  min  hjælp, hvad hun stadigvæk gør. Min ældste søn er 19 år og bor i egen  bolig  med sin  kæreste. De to store  børn  har ikke samme  far som  den  mindste, Malte på 9 år. Han er moderat restarderet og meget  hård  ved sit legetøj. Kaster  med det og elsker  den larm  han  selv  laver. Han er blevet  meget  mere  rolig  hjemme  men  ikke i skolen. 

Vi har Været  igenmen  en  tragisk  tid. I år  2013 bliver vi truet  af naboen  og vi mister  min  kæreste i en tragisk ulykke. Da min søn ikke kunne holde ud at se sin mor ked af det og skræmt når hun skulle ud af døren, kommer han op at slås med med naboen. Det var naboen der startede dette slagsmål, men  min  søn  fik  straffen.  Vi står er langt  nede; mistede et nærtstående familiemedlem og  blev nødt til at flytte PLUS en søn der pludselig uberettiget fik 40 dage med fodlænke. Så jeg vælger at gå til lægen  og blive  sygmeldt pga stress,  men  det måtte  jeg så  ikke for  komunnen. Jeg skulle  passe alle de møder de gerne ville have jeg skulle igennem. Jeg har haft  pænt mange  forskellige  bisiddere gennem tiden, men der er ikke mange der  synes  det er fedt  der skulle  sidde og være vidne til at 30 eller  40 mennesker sidder og stirrer på mig,  og høre  på de  samme  ting  vedrørende mig og mine  3 børn. Ja, jeg må  indrømme, at jeg til sidst ikke kunne  finde  ud af hvilken bisidder der hørte til hvem af os. 

Jeg har bedt  om  hjælp i hjemmet. Hjælp  til at få  min  søn  til og lade  være med og ødelægge  sit legetøj,   blive  renlig  og ikke slå  når  han  var på skolen, men  det  blev  kun  til en  der  kom  og talte  med mig  om grænser  og sengetider og hvilken mor ved ikke det??? Jeg har selv passet  de to store  børn  uden  hjælp  på nogle  måde. 

Via samtaler om  Malte, finder vi frem til at han nok  skal  I en  skole  med mindre  børn  og flere  voksne. Malte  begynder at lide  af mavesmerter  og hovedpine. Og savnet efter min kæreste, som vi har mistede  fylder  meget. Han har meget fravær. Men når  han  er i skolen  kommer  han  i et rum hvor han  får en ipad  og ellers  sover  han.  Det er svært at få  ham afsted  om morgenen, så de giver mig  morgenhjælp  2 dage  om ugen  men  det stopper  de så pludselig og uden varsel.

Jeg skal så igennem en psykiatrisk udredning, hvilket jeg for det første aldrig har fået begrundelsenfor hvorfor jeg skal og for det andet aldrig blev fuldført. 

Min  søn  har fået  forskellige former for medicin Bl.a. imod epilepsi og  skizofreni, men intet  af det passede  til ham. Så sagde jeg stop, for min  søn  er ikke en prøveklud. Min  datter  har Været  på en  efterskole  i 3 år (Falster  Maria gruppe  skolen). Der blev så  fundet  et bo sted  til hende, hvilket i og for sig burde være godt nok. Men der  sker  så  et overgreb på min  datter, som  nu  har  boet  hos  mig  siden  august. Hun fik dog først  sin  adresse  op i juli måned, så  har betalt  husleje  to steder. 

Jeg har kæmpet  mange  kampe  men  er aldrig  blevet  hørt  eller  rigtig fået hjælp. Til det store  netværksmøde, blev der sagt  jeg kunne  gå  med til en  frivillig anbringelse, hvad jeg sagde nej til, da jeg ikke mener det er det rigtige. Han er trods alt kun 4 år i udvikling. Jeg foreslog dem, at de kunne komme og bo i vores hjem, eller bare komme og filme. Men aldrig har de været villige til at observere mere end 15 minutter ad gangen. Disse observationer har foregået på hans skole eller på et aflastningssted han har været hver anden uge fra mandag til tirsdag og en weekend en gang om måneden.   Jeg siger, at de hellere skal sende ham i en skole, der har de rigtige ressourcer. Min ældste søn har sagt det samme som mig: at Malte ikke kan rumme mange børn og den larm disse naturligt frembringer.

Vi får så  fred i 6 mdr  uden  møde  tydelig positiv udvikling. Malte stopper nu med at smide med og ødelægge sine ting, og begynder også at høre efter og at rette sig efter hvad der bliver sagt. Malte  Skal så opereres, da hans tekstikler sidder i lysken, og grundet dette har han ikke kunnet lave stort i længere tid.  I lang tid har han dog kunnet sove uden ble, da han ingen problemer havde med at tisse.

Malte  bliver  nu syg  igen  og kaster pga hovedpine og vil ikke i skole.  Men jeg tænker at det er bedst at sende ham af sted, for at undgå at de fjerner ham fordi han har for meget fravær. Det skal lige siges at der gennem flere år, har været meget fravær pga indlæggelser, udredning, behandlinger, sygdom og tandlægebesøg. 

Tilbage til hvor jeg bliver nødt til at sende min søn af sted, selvom det gør ondt inde i mig. Jeg bliver så ringet op, og får at vide at Malte er syg, hvorefter jeg henter ham. Sådan er det i 3 uger, hvor jeg bl.a. snakker med læreren om at det er noget skidt med alt det fravær, og fortæller ham at Malte er frisk når han kommer hjem, men syg når han skal af sted. Han har aldrig været glad når han skulle i skole. Allerede der er der tydelige tegn på at Malte ikke trives i skolen. 

Ugen inden han bliver taget fra mig siger Malte: ”Mor, de siger jeg ikke må bo ved dig”. Det er altså derfor vi har fået lov at være i fred for kommunen. D. 13, havde vi jo så det møde, og da mødet var slut, fik jeg en time til at hente min søns tøj og legetøj, hvorefter han skulle køres til det sted han skulle bo. Det nægtede jeg, bad dem om at skåne ham for at se sækkene to steder. 

I starten var det to weekender for at vænne ham til at skulle være et andet sted. Nu ser jeg ham hver anden weekend. I starten ringede han hjem og sagde godnat hver aften, men da han græd hver gang, bad jeg dem om at lade være. Han bor nu på en gård, hvor der også bor to 14-årige drenge, to 16-årige drenge og en på 12. Altså ingen jævnaldrende. Da Malte boede ved mig, sagde de tit og ofte, at det ikke var sundt for ham at hans søskende også var her. Hvad F….. er det de har gang i??? Det er hans søskende, som han forguder og de forguder ham.

Det jeg ser nu, er en dreng der er ulykkelig, er begyndt at bide sig selv, hvilket jeg aldrig har oplevet ham gøre før. En dreng der larmer, skriger, råber højt og bryder sammen. Han kommer hjem med blå mærker på inderlår og maven. I bogen fra skolen står der intet om de mærke, og når jeg ringer til bostedet, har de heller intet kendskab til disse mærker.

Herudover har jeg fået påduttet en masse  og lidelser, som aldrig har været omtalt i nogen af mine papirer fra lægen, og som jeg aldrig har fået medicin for.

Tilbage sidder så en knust mor og familie, med et kæmpe stort savn, og en afmagt der slet ikke kan beskrives.  Jeg håber at I er mange der vil sætte jeres navn, det vil være et skridt i retning på mere retfærdighed. På forhånd tak  for  jeres  indsats og hjælp  

LeneDamgaard061075@Gmail.com    Kontakt forfatteren af dette andragende