Jørgen Lydolph skal stadig kunne parkere gratis i Hollands Gaard!

Jørgen Lydolph, som ejer Lydolph is i Nykøbing Falster og som står og sælger is mange timer hver dag, må pludselig ikke parkere sin bil ved siden af sin butik i Hollands Gaard mere. 

Da han indgik lejemålet i 2018, fik han at vide, at han måtte parkere sin bil ved siden af lejemålet, og at det selvfølgelig var gratis.

For 3-4 måneder siden fik han at vide af en parkeringsvagt, at han holdt ulovligt parkeret, og at han skulle benytte parkeringspladserne i området, hvor man må holde i tre timer. Det er uholdbart - og derfor kontaktede han Guldborgsund kommune, men de kunne ikke give ham svar på henvendelsen dengang, og han har endnu ikke hørt fra kommunen. Jørgen er 83 år, han knokler 14-16 timer i døgnet, og der er selvfølgelig en masse varer og emballage, der skal håndteres. Derfor er det nødvendigt for ham at have bilen tæt på butikken.

Jørgen skal selvfølgelig have lov til at parkere ved sin butik - også fremover. Han er en stor gevinst for byen og for hele Lolland og Falster.

Skriv under, så Guldborgsund kommune kommer til fornuft 👍