Jeg vil give 500,- om året for at bevare Underholdningsorkesteret

DR's ledelse har d. 8/9 meddelt, at DR UnderholsningsOrkesteret lukker pr. 1/1/2015 som led i en større spareplan. DRUO beskæftiger pt. ca 45 musikere samt det kunstneriske team, der står bag. Udover den katastrofe det er for musikerne at miste deres job, vil tabet af DRUO være et uerstatteligt tab for det danske kulturliv - der er simpelthen intet andet orkester, der vil kunne løfte de 75 års kulturarv med samme dygtighed, alsidighed og skønhed, som DRUO har gjort hidtil.

Med din underskrift opforder du på det kraftigste Maria Rørbye Rønn, DR's ledelse og Kulturministeriet til at finde en løsning, så DRUO enten kan blive bevaret i DR i sin nuværende form eller blive sikret en fremtid i privat form.

Det tager kun tre måneder at lukke et orkester - det tager mindst 75 år at opbygge et stykke dansk kulturarv.

Derfor vil jeg gerne af egen lomme forpligte mig til hvert år at betale 500 kr. til bevarelsen af Danmarks Radios underholdningsorkester.