Grønnedal - Forsvarets "udlysning" af bygninger skal gå om nu

 

  

 

Underskriftindsamling til støtte for fortsat anvendelse og bosætning i Grønnedal og Ivittuut

 

På vegne af en række borgere i DK og Grønland, mange med tilknytning til Ivittuut og Grønnedal, i forbindelse med arbejdsophold, eller fordi man er vokset op eller født på stedet, kender stedet fra besøg, eller blot er en undrende skatteborger, så opfordres til at mulighederne for at udnytte faciliteterne i Grønnedal  undersøges seriøst. Det mener vi ikke er sket. Tværtimod er en beslutning om en flytning af GLK fra Grønnedal forhastet igennem på et fejlagtigt og ufuldstændigt grundlag. Og uden hensyntagen til det omgivende samfund.  Den ”udlysning” (ordet findes ikke i nudansk ordbog), der foregik i jan. – marts 2013 skal gå om, uden krav om betaling for miljøoprydning efter Forsvaret. Og der bør gives den fornødne tid!

 

Forhastet flytning på forkert grundlag
 Dels er det useriøst, at man er flyttet før man vidste, hvad en flytning rent faktisk ville koste og før der var indgået en aftale med Grønlands Selvstyre om en miljøoprydning. Det er useriøst at man i Rapport fra 19. maj 2011, beslutningsgrundlaget bilder politikerne ind, at en miljøoprydning vil koste 33 mil. kr.

 

Rapporten er offentliggjort på Forsvarsministeriets hjemmeside 14-6 2011. Og beslutning om at flytte blev angiveligt taget 18. august 2011. Beslutning tages således 66 dage efter offentliggørelsen. Inkl. 3-4 ugers sommerferie. Det virker ret overfladisk og ligegyldigt og var jo mildest talt nok lidt forhastet, ikke mindst set i lyset af, hvor mangelfuld og fejlbehæftet rapporten ”Værnsfælles Arktisk Kommando” viste sig at være. Hvad angår flytningen, og beslutningen, om man ville flytte, så fremgik det af Sermitsiaq 10. juni 2009, at en beslutning tidligst ville blive taget i 2014. Det er jo i år. Hvor en flytning så ville ske i 2016 eller 2017. Hvis ellers man besluttede sig for at flytte. Og det er jo ikke sikkert, hvis man havde tænkt sig om!
 I Sermitsiaq ’s netudgave fra 22. nov.2011 meddeler Forsvarschef Knud Bartels i forbindelse med et høflighedsbesøg i Nuuk, at der arbejdes på, at en flytning forventes gennemført medio 2012. Det er således mindst 2 år tidligere end ellers oplyst. Snarere 3 år.
 Der var jo en Grønlands- film for en del år siden, der hed ”Tukuma” med Thomas Eje, Naja Rosing Olsen, Rasmus Lyberth. ”Tukama” betyder jo: "Ham der har for travlt”.
 "De der har for travlt" bliver så til ”Tukumasut".  I denne sammenhæng jo Forsvaret. Udmærket navn til et kommende inspektionsskib.
Forsvaret driver distriktspolitik
 Men Forsvarets beslutning om at flytte, har også andre omkostninger. Som en konsekvens af flytningen har den nærliggende bygd Arsuk mistet sin helikopterrute, samt læge- og tandlægebetjening.  Arsuk blev i 60-erne omtalt som Grønlands Kuwait på grund af stor velstand på det tidspunkt som følge af omfattende torske- og laksefiskeri.
 Man må formode, at Forsvarets beslutning om at flytte, betyder en fraflytning og affolkning af Arsuk. Beslutningen er derfor også en beslutning om og væsentligt bidrag til centralisering af det grønlandske samfund. Og at en lang kyststrækning dermed lægges øde.
 Og i Nuuk lægger man i tillæg beslag på lejeboliger i en situation, hvor der er stor boligmangel. Til og med samlet i den samme boligsilo, så man er så lidt integreret i det omgivende samfund som muligt. Og der udføres angiveligt betydelige investeringer i et kontorlejemål. Men havde man søgt om et trechifret millionbeløb til opførelse af boliger og kontorfaciliteter i Nuuk, havde man nok også fået afslag. Som flere gange tidligere.  Men med lejemål sneg man sig ind under den bevillingsmæssige radar.

 

 Tid til planlægning er jo en det samfundsansvar som Forsvaret anfører at man har.
 Men der er ikke tvivl om at den tykhudede beslutning om at fremrykke en flytning, herunder at fremrykke en beslutning om flytning skaber store problemer for en overlevelse for stedet. Og hermed betyder det at det grønlandske samfund vil have spildt mange resurser, som følge af Forsvarets beslutning. Kommunale boliger og bygninger i både Grønnedal og Ivittuut står MÅSKE for fald.
 Det skal her nævnes, at den danske stat i 1958 beslutter at nedlægge Narsarsuaq. Og i 1959 beslutter den danske stat at genåbne Narsarsuaq. Det på grund af Hans Hedtofts forlis 30. januar 1959. Desværre havde en norsk nedrivningsentreprenør nået at nedrive en del, så en del udgiftskrævende genopretning var nødvendig. Men det er jo dyrt ikke at tænke sig om.  Dengang som nu. Storisen som forårsagede forliset i januar 1959 er der i øvrigt fortsat. I Grønnedal passer FBE’s folk på værdierne. Man må ikke håbe at de får ødelagt for meget?
Flytning trækker tæppet bort under forskningsprojekter
 Forsvarets flytning trækker også tæppet væk under nogle igangværende forskningsaktiviteter. Her tænkes først og fremmest på nogle franske klimaforskere fra LSCE/ Laboratoire des Sciences du Climat & de L’Environnement , som etablerede sig i Ivittuut i 2007. Dette med henblik på at udføre målinger i en længere årrække af atmosfæren. Nye instrumenter blev installeret i 2011. I forvejen er der jo som følge af mineaktiviteten klimamålinger i Ivittuut tilbage til omkring 1870. Det er jo en enestående klimaregistrering, og burde i sig selv være en årsag til at fastholde bosætning og forskning på stedet. LSCE’s og flere andre forskningsaktiviteter er beskrevet i hæftet: Ivittuut–et forslag til fremtiden. Udgivet af Ivittuut Mine- og Mineralmuseum i 2012. Det er jo en seismikstation i en fjeldgrotte I  Ivittuut der lukkes. Etableret første gang i 1927. Drives for tiden af GEUS.

 

Geoturisme spoleres
 Forsvarets flytning trækker ligeledes tæppet væk under det spændende Mine-og Mineralmuseum i Ivittuut. Etableret i 2006 af ildsjæle med imponerende indsigt i stedets geologi og historie. Museet har gennem årene tiltrukket sig et voksende besøg af ikke mindst cruiseskibe. I 2012 omkring 7 skibe. Men er der ikke modtagelse og guidning forsvinder den aktivitet, som ellers var under opbygning.  Og netop Ivittuut er et af verdens mest interessante mineforekomster med vel omkring 100 forskellige mineraler. Man så at sige vader rundt i dem. Og vel Danmarkshistoriens betydeligste mineprojekt. Startet at industrifolk som C.F. Tietgen og G.A. Hagemann. Internationalt er geoturisme en voksende og populær form for turisme og museet i Ivittuut er et naturligt udgangspunkt og center for geoturisme i området. I Norge er der mindst 10 tidligere miner, der er fredede og får tilskud fra Riksantikvaren (Kulturministeriet).  Forsvarets planløse flytning, læs: flugt, gør det ikke nemt. Man havde ønsket at den var sket mere planlagt over en årrække. Et planlagt strategisk tilbagetog. Og at man ikke traf beslutning om at flytte, før man vidste, hvad det kostede. Og stedet helt eller delvist var overdraget til anden side. Det hedder planlægning. Nu har man nærmest indtryk af, at man er flygtet fra stedet i en hast, inden nogen fandt ud af, at beslutningsgrundlaget var forkert. Og angiveligt vidste nogen i Forsvaret det allerede inden man flyttede. Læs om Ivittuut Mine- og Mineralmuseum på www.IMM.gl

 

Museet i Ivittuut kan ikke stå ubeskyttet, og de vigtigste genstande må bjerges. Grundlæggende kan museet jo ikke flyttes, men må lægges i mølpose.
 Omgivelserne til Museet er jo en integreret del af Museet og her tænkes på nærheden til det store brud, de gl. minebygninger samt at man i omgivelserne kan finde de samme mineraler, som man kan finde inde i den del af museet, som er under tag.
Flere muligheder -måske ny mine
 I tillæg til geoturisme og forskning, kommer jo turisme generelt med Syd-Grønlands eneste fuglefjeld, takket være en restriktiv fredning, respekteret som følge af Forsvarets tilstedeværelse, gode ørredelve, en isbræ, flotte vandfald, ikaitsøjler, gode vandremuligheder. Samt moskusokser. Og nu ledige hotelværelser, som forsvaret nu i et år har kunnet leje ud. Som man har gjort i 158 år på Christiansø.
 Museet i Ivittuut ligger jo ideelt med nærhed til det gl. minehul, den tilbageværende bebyggelse, de mange stenbunker med mineraler. Det vil derfor være en dødssynd at flytte det til Nuuk.

 

 

Omvendt har Greg Barnes via Rimbal Pty. Ltd. og med NAMA/ North Atlantic Mining Associates, ansøgt om at få lov til at bryde en stor kvartsforekomst i bunden af bruddet i Ivittuut. Selvstyret har godt nok været over et år om at sagsbehandle en ansøgning. I første omgang om tilladelse til at tømme bruddet for vand med henblik på at lave en prøvebrydning med henblik på at køre en prøveproduktion ved et smelteværk på Island. Kvartsen er meget ren, 99.9 %.  Man spørger jo selv, hvor svært det kan være. Der har været mineaktivitet i Ivittuut fra 1854. Taylors blymine. Og siden 1964 kryolitbrydning. I 1982 blev hullet sidst tømt for vand. Da gjorde man det bare som en del af mineaktiviteten. Det tog 3 mdr. at tømme det.
 Nu virker det som meget, meget besværligt overhovedet at få lov. Men det ender vel med en tilladelse. Som udgangspunkt har kryolitforekomsten og blyglans forekomsten jo forurenet fjorden naturligt siden de blev dannet for vel et par millioner år siden. Tidligere var veje bygget af kryolit og der var store kryolitbunker til udskibning. Det er jo nu fjernet, hvorfor forureningen er reduceret betydeligt. I tillæg er det jo en meget dyb fjord. 688m ud for Ivittuut.
 En én ting er at Selvstyret giver sig rigtig god tid til sagsbehandlingen.  Men, hvis Forsvaret havde givet sig rimelig tid, f.eks. først taget en beslutning om en flytning i 2014, jf. Sermitsiaq fra 10. juli 2009, og så ville være flyttet i 2016-2017, så ville en mine i Ivittuut formentlig være kommet i gang inden. Og der havde været tid til at planlægge en fornuftig overtagelse af Grønnedal til andre formål. Og det kan fortsat lade sig gøre, hvis Forsvaret bliver og passer på stedet i nogle år endnu.  Og viser det frem for interesserede i forbindelse med en ny udlysning.
 Greg Barnes ved Rimbal PTY LTD og NAMA har jo lagt billet ind på at overtage stort set alle bygninger i Grønnedal. Men da de blev præsenteret for en millionregning/krav om garantistillelse til at dække udgifter til oprydning efter det amerikanske og danske forsvars svinerier siden 1943, fornemmes det at de er blevet knap så interesserede.

 

Forsvaret har jo regnet med at selve nedrivningen, bragt tilbage til naturtilstanden, koster 50 mill. kr. De er jo sparet, hvis andre overtager bygningerne. Og de, Forsvaret kan jo udmærket udføre miljøoprydningen uden at bygningerne rives ned. Der er faktisk ikke noget i miljørapporterne, som berettiger at bygningerne skal rives ned.

 

Miljøoprydningen koster det man tidligere forventede
 For nærværende er udgiften angiveligt oppe på mindst 100 mil. kr.  Et beløb som man allerede i 1995 forventede, at det mindst ville koste, Sermitsiaq 7. april 1995., og derfor opgav en flytning. Og i øvrigt havde man derfor på den baggrund en forventning om, at nu skulle der være ro omkring Grønnedal, så stedet kunne udvikles. Og Ivittuut kommune overtog således fra Hjemmestyret bygninger i Ivittuut, som blev istandsat.  Nogen i Forsvaret har måske troet at miljøoprydning blev billigere med årene

 

Mange muligheder, herunder betydningsfuld historie
Der bør være mange muligheder i området for erhvervsudvikling. Syd-Grønlands angiveligt suverænt største vandkraftpotentiale på 58 MW ligger jo således blot 12 km fra Grønnedal.  Og der er fortsat mineralmuligheder i området, bl.a. en betydelig 99.9 % ren kvartsforekomst i minehullet i Ivittuut. Minen blev godt nok tømt for år tilbage, men det var for kryolit. Der ligger fortsat andre mineraler i minehullet og andre steder i området.
 Hertil kommer forskning, turisme og kultur. Ikke mindst med udgangspunkt i Kryolitminen i Ivittuut, som er både Verdenshistorie, Danmarkshistorie og Grønlandshistorie. Omkring kryolitforekomsten i forbindelse med 2. verdenskrig hed det således i filmen ”Det store hul”: ”Uden kryolit ingen aluminium. Uden aluminium ingen flyvemaskiner.”

 

Det burde være muligt at skaffe offentlige eller private midler til at sikre det historiske miljø i Ivittuut, som vedrører både Grønland, Danmark og resten af verden, og derfor måske falder mellem 3 stole. Det bliver den historiske betydning og værdi dog ikke mindre af. Staten solgte jo sine aktier i Kryolitselskabet i 1985 for omkring 700 mil. kr. og burde nok kunne sætte nogle midler af til formålet.
Landingsbane med mulighed for store besparelser ikke anlagt i 50 år
 Omkring flyvemaskiner har der jo i øvrigt lige siden 29. juli 1961 været snakket om at anlægge en landingsbane ved Løjtnantens elv ved vejen til Ivittuut. En landingsbane Kryolitselskabet havde anlagt gratis med overskudssprængsten i lighed med vejen mellem Ivittuut og Grønnedal, som åbnede i 1956.
 Men det danske forsvar rider ikke samme dag man sadler. Skatteyderne betaler jo. I over 50 år nåede man ikke at anlægge en landingsbane, som ville have været næsten gratis. Herunder nåede man ikke at indkassere de store besparelser, som man mente man kunne opnå. Men måske kunne danske ingeniørtropper råde bod på forsømmeligheden, nu de ikke længere er beskæftiget i Iraq og Afghanistan. En landingsbane vil jo være et løft for en fremtidig udvikling af stedet. Og gøre stedet endnu mere attraktivt. Og Ivittuut kommune fik udarbejdet analyser for en placering i 1990. Og GLV/Grønlands Lufthavnsvæsen i 2000. Og formentlig ligger der også tidlige skitser fra Forsvaret fra midt i 60-erne. Og der ligger fortsat uanede mængder af sprængsten i Ivittuut! Til gratis afhentning.
 Så i stedet for at bruge de 50 mil. kr. til nedrivning, skulle man få ingeniørtropperne til at anlægge den lufthavn, man ikke har anlagt siden 1961. Og så skulle man kigge på mulighederne for at etablere et mindre vandkraftværk oppe ved Langesø, få km fra Grønnedal. Ca. 2.5 km. Man kunne starte med undersøgelser og flowmålinger her i efteråret. Så er der noget at lave i den forlængede udlysningstid. Måske kunne nogen til og med bo i Ivittuut i en periode.

 

Forsvaret skal selv betale for miljøoprydning. Skal ikke tørres af på andre
 Videre er det ikke seriøst, at den eller de interessenter, der vil overtage stedet, skal betale for miljøoprydningen efter det amerikanske og danske forsvars aktiviteter på stedet siden 1943. Altså 71 år. Det er et alm. knæsat princip og internationalt anerkendt kutyme, at forureneren betaler. I dette tilfælde er forholdet i tillæg at: ”Amerikanerne har givet udtryk for, at de føler et medansvar med hensyn til miljøproblematikken og bygningerne, men at en konkret økonomisk ansvarsfordeling må afvente nærmere diplomatiske og juridiske drøftelser mellem det amerikanske og danske forsvarsministerium.” Dette fra referat af møde 29. feb. 2012 mellem grønlandske myndigheder, Forsvaret og Forsvarsministeriet og Sermersooq kommune. Det anføres ligeledes i referatet, at Forsvarsministeriet umiddelbart ville igangsætte disse drøftelser!  Da det nu er mindst 2 år siden burde forhandlingerne jo i øvrigt kunne være afsluttede. Evt. betinget af, hvad Selvstyret kræver. Og mødet var næsten et år inden udlysningen! Kravet om at en interessent, der overtager stedet har kun et formål, nemlig at skræmme evt. interessenter bort.

 

Ligeledes er en udbudsperiode på blot 3 mdr. fra 20. dec. 2012, hvor udlysningen blev annonceret på Forsvarets Hjemmeside, altså lige inden juleferien og  4. januar 2013, hvor udlysningen blev omtalt i Sermitsiaq-avisen og frem  til 1. april 2013. Det var midt om vinteren og indkvartering og service på stedet var lukket ned og infrastrukturen blevet besværliggjort efter at regulær helikopterbetjening af stedet var nedlagt.  Udlysningen kan ikke betragtes som andet end ren proforma!  Men Forsvaret kan starte med at genåbne stedet og udleje faciliteterne på samme måde, som man har drevet turistvirksomhed på Christiansø ved Bornholm siden 1855, hvor fortet her blev nedlagt.       Forsvarsministeriet byder velkommen til Christiansø. 159 år efter at fortet blev nedlagt!
 Og uden at den/de der overtager stedet skal betale for miljøoprydning efter det amerikanske og danske forsvar!  Der er i øvrigt ikke forurening i forbindelse med bygningerne, der retfærdiggør nedrivning af disse! Der hvor der er omfattende miljøforurening er udsivning af solarolie fra 6 store lagertanke fra bebyggelsen og ned mod havnen. Og så primært Nord- og Syddumpen. Også uden for det bebyggede område.
 En udlysningsperiode tager mindst 2-3 år. Og forudsætter, at man gør opmærksom på, at faciliteterne bliver ledige på et tidspunkt.  Når først evt. interesserede er blevet opmærksomme på stedet, og har besøgt stedet, så skal der jo udvikles projekter og feasibilitystudier. Og der skal skaffes finansiering.

 

Over halvdelen af alle Forsvarets redningsopgaver er i Syd-Grønland
 Det bemærkes også, at det af forsvarsministerens besvarelse fra 12. dec. 2012 på ”Spørgsmål 58 til forsvarsministeren”, at over halvdelen af forsvarets redningsopgaver ligger i netop Syd-Grønland, hvorfor en fortsat tilstedeværelse i Grønnedal stadigvæk giver mening. Beklageligt at svaret først kommer frem efter at man er flyttet. Men Forsvaret formodes at have kendt det hele tiden. Og tilstedeværelse er jo normalt et nøgleord for forsvaret.

 

Klimaforandringen
Det anføres som et argument for en flytning til Nuuk, at isen smelter som følge af klimaforandringen og at Nordvestpassagen dermed bliver sejlbar. Men her har vi jo vores allierede fra Canada og USA til at patruljere. Og isen smelter jo også langs Østkysten, og er det ikke netop oppe ud for Nord-Øst Grønland, at man forventer at de største forekomster af olie måske er? Og dermed behov for patruljering. Her er det jo så russerne vi har at til at dele farvande med.  Set i det perspektiv virker Grønnedal som mere centralt placeret end Nuuk. Russerne skal jo næppe patruljere alene.
 Men hvad angår Davis Strædet, så ligger den mest isfrie del langs Grønlands vestkyst. Bl.a. som følge af corioliseffekten, så man må formode at skibstrafikken især vil passere her. Med behov for oliehavn, service og overvågning. Og hurtig hjælp i tilfælde af kollision med et isfjeld, oplagt i Syd-Grønland

 

Dårlige internetforbindelser kunne rimeligt gøres meget bedre
 Det er anført, at et ønske om flytning skyldes ønske om forbedrede internetforbindelser. Men er det undersøgt, hvad det ville have kostet at opgradere forbindelsen ud til Kyst-Radiokæden? Andre har imidlertid undersøgt at måske 1 million kr. kunne man have fået væsentligt forbedrede internetforbindelser. Ved udbygning af Radiokæden ude på Arsuk ø.  Og ville man have haft ubegrænset bredbånd, havde det angiveligt været en mulighed for, at knytte sig til Greenland Connect, det 4500 km lange søkabel mellem Island-Nuuk og Canada etableret i 2009. Det i lighed med sidebenet ind til Qaqortoq.  Og det er det jo fortsat. I tillæg kunne det give anledning til yderligere aktiviteter ved Grønnedal. En serverpark f.eks. Med militær bevogtning.
 I øvrigt tankevækkende at Forsvaret flyttede fra Godthåb til Grønnedal  i 1951, hvor én af de vigtigste former for kommunikation var telegrammer. Nu hvor videokonferencer er udviklet til fuldkommenhed er det vigtigt at være til stede i Nuuk.

 

Naturligvis ønsker man udvikling på stedet frem for centralisering
Forsvaret gør sig bestemt skyldig i en stor misforståelse, nemlig at det forhold at Selvstyret og Kommunen ikke har noget at bruge stedet til, er det samme som at man ikke er interesseret i at stedet bliver udviklet, hvis det er muligt. For selvfølgelig er man det. Og det er der, som det burde fremgå. Og i øvrigt er flytningen jo sket på et lidt ubelejligt tidspunkt, hvor Selvstyret har været optaget af bl.a. selvstyret. Og så de endeløse diskussioner om mineudvikling. Eller ej. Og kommunen har jo haft travlt med at forsøge at få storkommunen til at fungere efter kommunesammenlægningen, der skete i 2009. Og det vil man kæmpe med længe endnu.
 En af hovedankerne i forbindelse med flytningen er at Forsvaret har været alt for hurtige og deltager i centraliseringen i Grønland, afvikling og ikke udvikling. Selv om der netop i området omkring Grønnedal er mange udviklingsmuligheder. Som samfundet kan tjene penge på.
 Forsvaret har ment at det var vigtigt at komme til at sidde på skødet af Politiet i Nuuk. Men ingen andre steder er det tilfældet. Redningsforhold i DK varetages jo af SOK fra en bunker i Århus. Men ellers er DK jo delt op i en række politidistrikter, som ikke ligger ved siden af SOK.

 

Forældet energiproduktion i Grønnedal
 Det er fra FBE’s side flere lejligheder anført at selv dvaledriften af Grønnedal koster mellem 5-10 mill. kr. Det er nok højt sat, men de høje driftsudgifter skyldes jo, at man ikke har udviklet stedet, herunder har udnyttet stedets muligheder for etablering af alternativ energi. En oplagt mulighed var jo at undersøge muligheden for at etablere et mindre vandkraftværk i forbindelse med Bryggerelvens fraløb fra Langesø. Men end ikke muligheden er tilsyneladende undersøgt.
 Det forlyder at amerikanerne skulle have overvejet muligheden, men de forlod jo stedet i 1951, og nåede det således ikke. Men i de efterfølgende over 60 år det danske forsvar har været på stedet, burde der jo have været tid til at tænke på udvikling af stedet!
Forsvarsministeriet har jo nu en Klima-og Energistrategi.  Læs især forordet af Forsvarsministeren.

 

Ligeledes fremgår det man i flere år har arbejdet med Pilotprojekter omkring energi og de senere år har været optaget af etablering af Grønne etablissementer.   
Men ikke i Grønnedal. Et feltråb kunne ellers have været: ” Grøn, grønnere–Grønnedal”.  Og det kunne have været en spændende opgave for et samarbejde mellem Forsvaret og den danske industri, som man skriver begejstret om ved andre projekter under sydligere himmelstrøg.  Selv om det jo ikke er raketteknologi med gennemprøvet teknik fra mange andre steder. Således har det grønlandske samfund jo i de senere år etableret vandkraftværker. Større og mindre. Kunne jo have inspireret!  Når driftsudgifterne i Grønnedal er højere end nødvendigt, skyldes det angiveligt mange års forsømmelighed med udvikling af Grønnedal omkring energiforsyning. Til gengæld er dieselmotorerne nye og nyrenoverede.  Men de nuværende folk hos FBE er jo naturligvis ikke ansvarlige for det forhold. Men det er ris til egen røv!  Til gengæld er bygningerne nok de mest vedligeholdte bygninger i Grønland!

 

 

Ved ovennævnte power-pointpræsentation anføres at Forsvaret har et samfundsansvar! Der forudses et stort energimæssigt besparelsespotentiale ved at energieffektivisere Forsvarsministeriets bygninger.
 Fokus er på smarte grønne løsninger, som det anføres.
 I henhold til power-point præsentationen, stilles der store energibesparelser i udsigt.
 50 % af varmeforbruget og 30 % på elforbruget. Og endnu mere ved omlægning til vedvarende energi.       Nu er det jo ikke specifikt på Grønnedal. Men der er ikke grund til at tro, at der ikke vil kunne opnås tilsvarende besparelser her, som kunne ændre regnestykket omkring flytning fra Grønnedal eller ej. Herunder flytte ”Break-even” markant, herunder, hvis værdien af bygningsmassen tages med.
 Formentlig ville besparelserne i øvrigt have været væsentligt større. Ikke mindst med et lille vandkraftværk.

 

Gid forsvaret havde interesseret sig lidt for energioptimering i Grønnedal. Og Grønnedal som et Grønt etablissement.  Kunne have tjent som forbillede for det omgivende samfund. Og udbredt det anførte samfundsansvaret til også at gælde her. Energi er jo et emne man åbenbart totalt har forbigået ved de mange analyser og rapporter omkring Grønnedal.. Der er jo ingen grund til at fremhæve, at man kan spare betydelige energimængder ved ændret adfærd og grønne smarte løsninger, hvis den skjulte dagsorden er, at man vil argumentere for at flytte! Og ikke for at blive. Grønnedal havde jo ellers været et perfekt for opstart af et ” grønt etablissement” under arktiske forhold. Mange lavt hængende frugter.
 Da den nyudnævnte forsvarsminister Nicolaj Wammen var på besøg i Grønland her i maj måned, skulle han ifølge Sermitsiaq.AG og Forsvaret Nyheder 20140510 angiveligt besøge Grønland for at mødes med Forsvarets ansatte og få et større indblik i Forsvarets udfordringer i Grønland. En af de større er jo Grønnedal, som han åbenbart ikke lige havde tid til at besøge. Ifølge TV-avisen 22. maj 2014 havde han angiveligt travlt med at komme til Karup Lufthavn for at indvie Norden største solcelleanlæg. Men solen skinner også i Grønnedal.  Som Nicolai Wammen siger i sin tale, som TV-avisen bragte et uddrag af: ”Det er vigtigt at Forsvaret er grønt, ikke kun når det gælder uniform, men også når det gælder vores rolle i det danske samfund”.  Om Grønland så er med her, er åbenbart et spørgsmål. I hvert fald så åbenbart ikke i ”Tilfældet Grønnedal”.  Ved sit besøg her i begyndelsen af maj, blev han ellers citeret for at sige at: ”Forsvaret spiller en stor rolle i Grønland”.
 Hvad han eller man åbenbart ikke ved, er at solceller i Grønland er mindst lige så effektive som i Danmark. Det som følge af refleksionen i sneen, den såkaldte ”albedo-effekt”.  Der kunne således fint have stået et stort bygningsintegreret solcelleanlæg i Grønnedal, som jo ligger usædvanlig fint i forhold til solen.
 Men i stedet går Sermersooq kommune nu måske snart i gang i Grønnedal med at demontere det, der er, eller snart rettere var Grønlands største solfangeranlæg, ikke opsat af Forsvaret, men af Ivittuut kommune. For få år siden. Netop færdigt i sommeren 2011, da Forsvaret syntes, at man ville flytte. Kunne ellers have inspireret Forsvaret til i Grønnedal, at have tænkt og handlet: grønt, grønnere, Grønnedal.

 

Med et vandkraftanlæg f.eks. ved Langesø som en start 2.5 km fra Grønnedal, varmepumper, geoenergi med lagring af spildvarme fra ventilation, serverkøling og frysehuse.  Også med luft til vand var man kommet langt. Alle meget udbredte teknikker bl.a. i Norge og Sverige.
 Og jo større brug af ikke fossile energikilder, jo større forsyningssikkerhed og uafhængighed af levering af energi udefra. Så kunne diesel blot være backup. Forsyningssikkerhed burde jo i høj grad også interessere en militær enhed. Det ville jo være at tænke strategisk i stedet for at bruge diesel som en sovepude.

 

På ovennævnte links kan man at man læse, at FBE energisektion, ”allerede” i 2011 har opstartet  projektet ”Energipiloterne” på otte udvalgte etablissementer.

 

Her er Grønnedal angivelig fravalgt. Og dermed samfundsansvaret, hvad angår Grønland. Og for så vidt også i Danmark. For der er jo store bygnings- og infrastrukturværdier på spil i Grønnedal. Derfor skulle analysen laves ordentligt, men det blev den tilsyneladende ikke. Der er således ikke i udlysnings-materialet dateret 20. dec. 2012, eller i VAK-rapporten fra 19. maj 2011 set et eneste ord om energi og mulige energibesparelser.
 Det kunne således være interessant at få oplyst energiforbruget til varme og el over en årrække.
Sammen med klimaregistreringer. F.eks. 10 år tilbage. Det bør en interessent jo også vide.
 Det er jo det første man spørger om, når man køber et hus. Og så om man overtager en forurenet grund!             Så man har det nok energispareplaner liggende klar (-;

 

Som det fremgår af ”Forsvaret Energiforbedringer”, så er det et krav i henhold til ”Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger”, at Forsvaret er forpligtiget til at energimærke alle bygninger, der ikke er undtaget af bekendtgørelsen.  Angiveligt gælder den alle bl.a. Forsvarskommandoen og underliggende myndigheder. De bygninger, der er undtaget bekendtgørelsen, er formentlig fredede bygninger.
FBE startede allerede i 2007 og 2009 med energimærkning af Forsvarets bygninger.
 Om Grønnedal har været med, skal være usagt. Hvis, så burde det imidlertid nok også være fremgået af  udlysningsmaterialet.
Men grundlæggende gælder det jo for Staten, at man skal spare energi og agere bæredygtigt. Og grundet sin geografiske placering, er Grønnedal nok et af de etablissementer, hvor der bruges mest energi.
  Og derfor kan spares mest.  El til skibe ved kaj var jo også en mulighed. Fra vandkraftværk.

 

At nedrive 16.000m2 velholdte bygninger er jo ikke at agere bæredygtigt. Ved en ny udlysning må det derfor være en bunden opgave, at der skal findes interessenter til at overtage stedet!

 

Wammen: Vi forstærker indsatsen i Arktis
 Ifølge Sermitsiaq.AG’s netudgave fra 11. september 2013 oplyser den ny forsvarsminister Nicolaj Wammen, at man nu vil forstærke aktiviteten i Arktis. Det er vi mange der ser vi frem til. Ud over at blive i Grønnedal og udvikle stedet, kunne man jo også genetablere Dansk Polarcenter.
 Norges satsning på polarområderne er jo inspirerende. Man har erkendt at fremtiden ligger i Arktis. Og tankevækkende er jo også de investeringer, som det canadiske forsvar har i gang som en konsekvens af klimaforandringen og erkendelse af den deraf afledt mulighed for besejling af Nord-Vestpassagen.  Investeringer bl.a. i form af etablering af dybhavn i Nanisivik med flådebase og tankfaciliteter.
 Samtidig afvikler det danske forsvar i Grønnedal. Til fordel for en internetcafe i Nuuk.

 

Ved GLK’s 50 års-jubilæum i 2001, omtalt i artiklen ”Den fredløse kommando” fra Sermitsiaq 22. feb. 2007, er statsminister Poul Nyrup Rasmussen citeret for i sin lykønskningstale under festmiddagen bl.a. at skulle have sagt, at: ”Grønlands Kommando i tidens løb havde været underkastet mange forsøg på flytning fra Grønnedal, og at resultatet hver gang var endt med, at Kommandoen skulle blive liggende. Statsministeren tilføjede, at det måtte være slut med den uro, der altid havde været om placeringen i Grønnedal, så  han ville gerne på stedet love, at Grønlands Kommandos placering også i fremtiden ville være i Grønnedal. Den udtalelse gav anledning til en spontan klapsalve fra middagsgæsterne”.  Øvrige gæster var bl.a. Dronning Margrethe, daværende Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt, og daværende Forsvarsminister og Forsvarschef.  Samt Axel Fiedler, der var chef for GLK og skrev artiklen.
 Som udgangspunkt må man sige, at beslutningstagerne gennemgående har haft et ret ringe kendskab til stedet og mulighederne. Og det grønlandske samfund. Det gælder naturligvis folketingsmedlemmerne, herunder medlemmerne af forsvarsudvalget, samt diverse forsvarsministre, som lige kommer forbi og vurderer. Periskopet har vist været nede under det meste af forløbet!  Men det gælder også grønlandske politikere og mange embedsmænd, som har været med i diverse udvalg. Og flere fra Nuuk, har for længst forladt Grønland. Og der er jo ingen grund til at undersøge forholdene nærmere, vel? Man kunne jo risikere at få indsigt. Så åbenbart hellere beslutte på et forkert grundlag!

 

Grønnedal – krav om ny udlysning af Forsvarets bygninger
  Undertegnede kræver at overgangen af Grønnedal fra militært formål til civile formål eller delvist militære formål, sker på et professionelt niveau og tager den tid der er nødvendigt. Med henblik på at lykkes! Herunder at evt. interessenter ikke skal betale for miljøoprydning efter forsvarsaktiviteter tilbage fra 1943. Samtidig er vi uforstående over for, at forsvaret overhovedet er flyttet før vilkårene for en flytning var på plads, herunder at der ikke var indgået aftale med hverken amerikanerne eller Grønlands selvstyre om betingelserne. Og før der var sikret overdragelse af faciliteterne til andre formål. Det havde været udvisning af ansvarlighed over for skatteyderne og det omgivende samfund.
Bygningerne og faciliteterne i Grønnedal er angiveligt de bedst vedligeholdte bygninger i Grønland, og vurderes at repræsenterer en værdi på mellem 6-700 mill. kr. Dem river man naturligvis ikke ned!

 

 

 

På initiativgruppens vegne

 

Peter Barfoed