STOP SPIRON MISBRUGET

Fru Transrose
Underskriftindsamleren

/ #11 SVAR til Overlæge Søren Trap Andersen, OUH Svendborg Sygehus

2014-01-30 02:03

Selvom jeg havde været hjemløs, uden rettigheder, uden læge og næsten uden penge siden 2008, havde jeg før julen 2009 fået et lift med en af min afdøde mors genboere, på Langeland. Og dermed kunne jeg besøge hende og holde jul sammen med hende en sidste gang i dette liv.

Hjemmesygeplejen mente det var meningsløst, at min mor der var blevet skrøbelig og bange, skulle ligge alene i frygt i hendes hus, mens jeg skulle ligge og fryse ihjel, ude i en skov. De foreslog, at jeg skulle trække mit julebesøg i langdrag, og derfor befandt jeg mig stadig i huset i slutningen af januar 2010. Og netop da havde Langelands kommunaldirektør sendt min mor et brev, hvori han krævede at hun skulle stå ud af sin sygeseng og rydde kommunens fortov og gade, fordi kommunen ikke havde råd til at rydde sne. Og i mangel på rydning, ville kommunen ruinere hende.

Situationen var så urimelig at den ophidsede mig kolossalt. Jeg fik meget ondt i bryst og hjerte, og det blev desværre ikke bedre af, at jeg alligevel gik ud i kulden og prøvede så godt jeg kunne at rydde. Men, det gik ikke. Jeg var klar over at jeg havde behov for at komme på et hjertecenter. Jeg gik ind, råbte ind til mor, at hun skulle ringe til 112 for mig, og sige jeg havde en akut blodprop i hjertet.

Nogen tid efter kom den første af flere ambulancer, jeg kom ned og ambulancemanden gik igang med at måle på mig, med det udstyr der var i den ambulance, derefter kom akutbilen, med bedre udstyr og teleforbindelse til OUH Odense Hjertecenter, hvorfra de diagnosticerede at det var en eller flere akutte og større blodpropper i hjertet, at de skulle skulle begynde at køre mod Odense med det samme, og så rendezvous undervejs, med endnu en ambulance, hvorfra en læge skulle komme over og sidde ved mig på resten af turen.

I Odense konstaterede overlæge Anders Junker, at tre stents var sat helt til, men han nøjedes med at åbne den ene stent, ved at skyde en ny stent ind i den lukkede stent.

Ude på gangen bagefter, konstaterede Overlægen, at jeg forstod hvad der var foregået, og forklarede at tre stents var lukket til, at han var sur over at jeg ikke havde taget Plavix, og derfor havde han kun åbnet en stent, samt forlangte at jeg – hjemløse - skulle rejse tilbage til hovedstaden og få dem til at åbne de to andre. Og sådan fungerer det bare ikke. Hvis jeg var taget til hovedstaden, viille de have ladet mig dø på gaden. Kommunen ville fortsat have nægtet mig en bolig, og Rigshospitalet Hjertecenter ville have afvist mig. Sådan fungerer nutidens Danmark.

På OUH Odense Hjertecenters sengeafdeling, var de forbløffet over at få mig ind fra PCI med stærke smerter og kun en tredjedel behandlet. De prøvede først at give mig nitro. Det virkede ikke, men i journalen skrev de, at det lykkedes dem at kupere mine smerter med nitro. De konstaterede endvidere, at jeg ikke havde vand i kroppen, og altså ikke havde brug for vanddrivende midler. Og så fortsatte de massivt med Anders Junkers stigmatisering af mig. Og der må jeg sige, at kravet til Plavix er 3 måneder, 6 måneder, 1 år, alt afhængig af, hvilken læge der dekreterer det. Der eksisterer ikke noget krav om livsvarig Plavix. Iøvrigt er man idag gået over til det stærkere Brilique, i kraftigere doser, og to gange om dagen. Så måske Anders Junker og Søren Trap Andersen skulle vende deres stigmatisering mod Plavix istedet for mig. Eller måske vende deres stigmatisering mod ballonudvidelser. Hvor en Streptase behandling i 1995 sikrede mig frihed for hjerteproblemer i 11 år, og måske betydeligt længere hvis jeg ikke havde lavet de to sportsskade blodpropper i 2006, holdt ballonbehandlingen ikke engang få måneder, før en stent var sat 50% til med instent stenosis.

Realiteterne i sagen var, at jeg i 2006 bad lægerne om at få streptase eller lignende, og ikke ballonudvidelse, fordi streptase ikke kræver efterfølgende medicinering, og grunden til det var, at kommunen har en mani med at trække tæppet væk under fødderne på mig. Smide mig ud i hjemløshed, og ulovligt at nægte mig overlevelseshjælp. Og derfor nytter det ikke at give mig noget der kræver efterfølgende medicinering. I 2006 nægtede kommunen mig så medicinhjælp, deres lægekonsulent – en medicinstuderende – mente ikke jeg behøvede den dyre plavix medicin. I 2007 var den ene stent allerede sat halvt til. Og i 2010 havnede jeg så hos OUH Odense Hjertecenter der fuldstændig hjerneløst iværksatte den svinske stigmatisering af mig, på baggrund af omstændigheder som udelukkende skyldtes det danske system og ikke var noget jeg havde ansvar for.

Under opholdet på sengeafdelingen blev der ikke konstateret behov for vanddrivende midler, men ved udskrivelsen spurgte sygeplejersken mig overraskende om jeg kunne tænke mig fast at få vanddrivende medicin. Jeg syntes det var mærkeligt, at spørge mig om det, da jeg ikke havde og aldrig havde haft vand i kroppen. Jeg svarede, at vi jo atter igen havde konstateret at jeg ikke havde vand i kroppen, og altså ikke havde brug for vanddrivende medicin. Sygeplejersken svarede, at mange fik vanddrivende medicin uden at have vand i kroppen, og da vanddrivende medicin var harmløs – hvad det absolut ikke er – kunne der ikke ske noget ved at tage det. Jeg lukkede ned for diskussionen ved at sige, at jeg er modstander af at tage medicin jeg ikke har brug for. Man kan sige, at de trods alt spurgte om jeg ville have fast vanddrivende medicin, men de oplyste intet om SPIRONS antiandrogene virkning.

Min medicinliste ved udskrivelsen så således ud:

Tablet Plavix 75 mg. en gang dagligt

Tablet Hjertemagnyl 75 mg. en gang dagligt

Tablet Dimitone 3,125 mg 1x2 dagligt

Tablet Triatec 2,5 mg 1x2 dagligt

Tablet Simvastatin 1 gang til natten

 

Intet af dette er vanddrivende. Plavix også kaldet Clopidogrel er et særligt blodfortyndende middel til stents i hjertet, som idag er erstattet af det meget kraftigere Brilique.  Hjertemagnyl er svagt blodfortyndende og gives forebyggende. Dimitone, en ældre beta blokker der nu om dage er erstattet af Carvedilol. Triatec en ældre ACE hæmmer der er erstattet af Ramipril. Simvastatin sænker blodets kolesterol til latterligt lave værdier.

OUH Hjertecenter Odense sendte alle papirer til Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Kommune, og sendte samtidig mig til Rudkøbing. På den måde sikrede de, at jeg ikke kunne få relevant lægehjælp og heller ikke kunne få recepter. Min mors læge tilbød, at hun og hendes kolleger i Lægehuset ville hjælpe mig, også selvom jeg intet gyldigt sygesikringsbevis havde. En af lægerne undersøgte mig, og nåede ligesom alle andre frem til, at jeg ikke havde vand i kroppen og ikke havde brug for vanddrivende midler. Han konstaterede også at mit blodtryk var pænt lavt, selvom jeg heller intet blodtrykssænkende medicin fik. Men på trods af dette syntes han jeg burde have noget medicin, hvad enten jeg havde brug for det eller ej. Han fandt frem til et kombimiddel, som han mente jeg kunne betale. Midlet var, Ramipril/hydrochlorthiazid "1A Pharma" og det sagde mig ikke noget, men i henhold til undersøgelsen og det lægen og jeg var blevet enige om, kunne det hverken være et blodtryksregulerende middel eller et vanddrivende middel. Men, vent lige en halv. Hvad er det dog der står her: Ramipril/hydrochlorthiazid "1A Pharma" er et middel mod forhøjet blodtryk. ACE-hæmmer og vanddrivende middel kombineret, altså lige præcis det lægen havde konstateret jeg ikke havde brug for. Lægen må have været stresset eller distræt. Men, dengang kontrollerede jeg ikke hvad det var, Jeg tog bare medicinen som jeg havde fået besked på.

Kort tid efter fik jeg konstateret en kræftsvulst i tyktarmen, hvor den operationsforberedende kirurg først ville have mig undersøgt på kardiologisk Ambulatorium, hvor jeg skulle medbringe den medicin jeg tog. Kardiologen blev stiktosset på mig, og råbte højt om, at den medicin jeg tog var livsfarlig for mig. Det var præcis som om han troede at vi patienter selv ordinerer og skriver recept ud på den medicin vi tager. Men sådan fungerer det ikke Søren Trap Andersen, vi patienter går til vores læger der undersøger os, og ordinerer den medicin de mener vi skal have, samt skriver recepter ud på medicinen, så når du næste gang vil overfuse nogen, så opfør dig ordentligt overfor vi patienter, og tag så ud og overfuse de af dine lægekolleger, som du mener der laver fejl, og have så samtidig dine egne alvorlige fejl i frisk erindring.

Kardiologen tog rent fysisk min lægeordinerede medicin fra mig. Derefter erstattede han det med Ramipril, altså præcis samme ACE hæmmer som han havde erklæret livsfarlig for mig, Hydrochlorthiazid, erstattede han med det direkte skadelige SPIRON

Kardiologen var meget sur på mig, fordi han mente at jeg som hjemløs uden lægehjælp, uden recepter og uden penge alligevel skulle have skaffet mig Plavix, hvor OUH Odense Hjertecenter mente jeg skulle have købt hjertemagnyl, der jo ingen reel virkning har på stents og instent stenoser, selvom den ene stent, og med fuld medicinering - inklusive Plavix og hjertemagnyl - allerede havde lavet 50% instent stenose som konstateret på Rigshospitalets hjertecenter ved kontrol KAG, der skulle konstatere om den komplicerede 3 stent stentning stadig sad på plads, nogen måneder efter den var lavet. Uden at være kardiolog, ved jeg at stents sagtens kan lave instent stenoser, uden det har noget med medicinen at gøre, f.eks ved dårlige reparationer af gamle stents, hvor nye stents skydes ind og ikke placeres tilstrækkelig præcist, hvorved der dannes stenoser i de fremkomne hulrum. Kardiologen mente også, at jeg slet ikke måtte forlade min hjemregion med stents i hjertets kranspulsårer, når jeg ikke havde recepter og ikke havde penge. Det er jo altsammen noget kommunen styrer, og som jeg som hjemløs ingen indflydelse har på, og der optræder lægerne direkte svinsk overfor mig som retsløs og hjemløs, fordi de ikke kan vælte deres lort over på de reelt ansvarlige, så sparker de nedad, og vælter lortet over på mig. Det usleste man overhovedet kan gribe til.

Efter han havde hældt alt sit lort ud over mig, sagde kardiologen, at Region Syddanmark havde planlagt at ville bruge en formue på mig, på den betingelse at jeg skulle bosætte mig og blive boende i Region Syddanmark i mange år. Han havde lavet en kontrakt desangående, som jo er helt og aldeles ulovligt, for slet ikke at nævne, at jeg jo som hjemløs ikke kan disponere over mig selv. Man skal også forstå, at stavnsbåndet er ophævet i Danmark. Det kræver ikke længere pas at krydse de regionale afgrænsninger. Jeg er ikke statsborger i en bestemt region, jeg er statsborger i Danmark. Regionerne må selv finde ud af at lave udligningsordninger.

Min forbrydelse bestod i, at jeg havde taget imod et tilbud om gratis kørelejlighed ved juletid, til Langeland, for at holde jul for sidste gang sammen med min mor. Hjemmesygeplejen havde så foreslået, at jeg ikke skulle have for travlt med at komme afsted igen, fordi de syntes det var gakket at min mor skulle være bange for at være alene i sit hus, mens jeg skulle ligge ude i naturen og fryse ihjel. I virkeligheden burde jeg, som alle andre, have haft penge for at blive i min mors hus, og dermed gøre hende mere tryg, sørge for at hente medicin til hende, lave mad til hende, sørge for at slå alarm når hendes blodsukker var blevet så lavt at hun var besvimet, osv., osv. Derefter blev der konstateret tyktarmskræft, der sulle opereres væk med det samme, hvor min hjertekapacitet var alt for lav til at jeg kunne opereres, fordi overlæge Anders Junker ikke ville bruge ressourcer på at åbne mere end een ud af tre tilstoppede stents. Den formue kardiologerne ville bruge på mig, bestod i at udskifte Dimitone og Triatec med nyere midler som Ramipril og Carvedilol, og hvor hospitalerne normalt udskriver laveste dosis, ville kardiologen på OUH Svendborg Sygehus undersøge hvor store doser han kunne køre mig op på, uden det med det med det samme gjorde mig syg. Det betød, at jeg vist en gang om ugen, fik målt blodtryk. og derefter fik øget dosis igen, atter fik målt blodtryk, og sådan fortsatte det indtil jeg var oppe på den maximale dosis.  På Frederiksberg Hospital var de 1½ år senere chokeret, over at jeg var oppe på den absolut maximale dosis der må doseres. SPIRON indgik slet ikke i medicinindkøringen. Kardiologen skrev SPIRON på medicinlisten, men han ville undersøge om den kunne fås i lavere dosis, fordi virkningen var usikker på mænd over 60 år. Han vendte aldrig tilbage. Han slettede heller ikke SPIRON. Men, han kiggede fortsat ondt på mig, når han så mig. Min tolkning er, at han ikke kunne finde en lavere dosering, og altså mente det var uforsvarligt at give mig SPIRON, men hvor han glemte at give beskred om at få SPIRON slettet igen. Normalen for at give SPIRON til mænd, var dengang, helt tilbage i 2010, at mænd kun måtte få det meget kortvarigt og kun i umiddelbar forlængelse af en infarkt. Her var det lang tid efter ikke en infarkt men en instent stenosis, ligesom det blev administreret længere varende til ind i 2012 af varierende læger, hvilket betyder at de ændriger det forårsagede er lige så irreversible som resultaterne af kirurgernes knive.

Det kardiologen skulle have gjort, i modsætning til hans ulovlige stavnsbindingskontrakt, var at han skulle have oplyst mig om, at SPIRON er et antiandrogen/anti-mandhormon, der under alle omstændigheder og uanset dosis piller ved og ændrer ved kønsidentiteten, hvorfor der er faldet domme i EU udenfor Danmark, der fastslår, at vi patienter ejer og råder over vores egen kønsid. Lægerne og statsmagten må under ingen omstændigheder pille ved vores kønsid uden først at have givet os tilstrækkelige oplysninger om især det lægerne totalt fortier. SPIRON virker også kraftigere på personer, der som jeg i forvejen var transsexuel. Det har jeg været hele livet. Udover at SPIRON omgående gav mig bryster, ændrede ved min krops fedtfordeling, reducerede min muskelstyrke, gav mig blød kvindehud, at mine mandlige kønsdele blev reduceret og intet udover tissefunktionen, så ændrede den også så meget ved min congenitale/medfødte transsexualitet, at jeg blev modigere og mere ligeglad med folks reaktioner på mig, at min kvindelige kønsid blev mere markant, hvorfor der ikke var noget alternativ til at springe ud som den jeg er inderst inde. Kardiologen skulle have spurgt mig, om jeg havde anlæg til transsexualitet, eller om jeg havde en congenital interkøn kondition, eller havde en trang til at blive kvinde. Og ud fra mine svar skulle han så have droppet at give mig SPIRON. Hvis kardiologen alligevel ville give mig SPIRON, skulle han have have oplyst mig om SPIRONS virkning, og der skal det være klart at det ikke er SPIRONS virkning alene det drejer sig om, for både mænd og kvinders hormonsystemer producerer både mandlige og kvindelige hormoner, og det afgørende er balancen mellem kvindelig og mandlig hormon. Når SPIRON, der er et antiandrogen, svækker de mandlige hormoner i en eller anden grad, virker kroppens egne kvindelige hormoner kraftigere. Hvis kardiologen havde givet mig tilstrækkelige oplysninger, ville jeg have svaret ham: Hvis SPIRON efterlader mig som en kvinde, så ja tak. Hvis SPIRON efterlader mig på halvvejen som en KØNSHYBRID, så nej tak, for livet som kønshybrid er hæsligt. Man bliver ikke kvinde, men man mister enhver mandlig sexfunktion, og når man ikke kan fungere fuldt ud som kvinde, ville det have været rart at kunne have bevaret lidt sexualitet.

Uanset al medicinsk/kemisk mumbojumbo, så er det ulovligt at pille ved patienternes kønsid uden at have fået patienternes tilstrækkeligt informerede accept. At give mandlige patienter antiandrogen som SPIRON, er under alle omstændigheder at pille ved patienternes kønsid.

For at læserne ikke skal nøjes med at have mit udsagn om at SPIRON/spironolacton er et antiandrogen/anti-mand hormon, kan jeg henvise til side 3144 tabel 12 i Hembree et al. Guidelines on the Endocrine Treatment of Transsexuals J Clin Endocrinol Metab, September 2009, 94(9):3132–3154 hvor hhv. Spironolactone og Cyproterone Acetate angives som to forskellige antiandrogen til brug for MandTilKvinde kønsskifte, hvor SPIRON foretrækkes i USA, mens Cyproterone Acetat under navnet Androcur foretrækkes i Danmark. Papiret kan dowbloades fra: http://www.annelawrence.com/endocrine_treatment_ts.pdf ligesom http://www.annelawrence.com/tgcare.pdf viser at SPIRON er et antiandrogen samt http://www.annelawrence.com/regimens.html . Hvordan kan nogen finde på at postulere, at antiandrogen SPIRON ikke virker som antiandrogen på danske mænd? Selvfølgelig gør det det, det. Og som det fremgår af det følgende, er det netop den antiandrogene egenskab som lægerne overlagt bruger til at tage den mandlige sexualitet fra mænd.

På grund af det sjusk, at SPIRON ikke fremstod som egentlig ordineret, men heller ikke var fjernet fra min medicinliste, spurgte jeg almenlæge Jan Vædele hvordam han tolkede situatonen. Han tolkede situationen derhen. at jeg absolut skulle tage SPIRON. og gav mig en forklaring om, at lægerne havde truffet det valg for mig - altså uden at spørge mig og uden at oplyse mig tilstrækkeligt - at de havde taget min mandlige sexualitet fra mig, for at give mig et længere liv - men hov, det må lægerne slet ikke. Lægerne må ikke træffe beslutninger, hen over hovedet på mig, om min sexualitet og min kønsid. Ligesom lægerne heller ikke hen over hovedet på mig, må træffe beslutning om, kunstigt at forlænge min levealder. Det samme argument brugte almenlæge Martin Chovanec på Frederiksberg en 1½ senere, hvilket fortæller mig at dette overgreb er externt koordineret, måske fra medicinfabrikanten - det er jo en næsten omkostningsfri pengemaskine for dem - måske fra grossistens side, men mest sandsynligt, er det iscenesat af sundhedsstyrelsen, der overlagt smadrer mænds sexualitet, for at opnå en længere levealder for dermed at dække over danske mænds korte gennemsnitslevealder. Teorien eller tesen må der være, at testoteron er nødvendig for unge mænd, men også kan kaldes en stor mandedræber. Når danske mænd kommer ud over det korte aldersområde, hvor den danske stat har brug for avlingsdygtige mænd, tager man uden at spørge sexualiteten fra mændene med antiandrogen/antimandehormon SPIRON. Lægerne forsvarer sig med det syge og manipulerede argument: "Sexualiteten slår mændene ihjel, og når mændene er døde har de intet at bruge deres sexualitet til. Ved at slå mændenes sexualitet ihjel, redder lægerne mændes liv". Dette er misinformation så det basker. Sexualiteten slår ikke mænd ihjel. Testoteron medvirker måske til at afkorte mænds levealder, men så heller ikke mere. Lægerne redder ikke mænds liv, ved at slå mandehormonerne ned, de hjælper højst Sundhedsstyrelsen med at forlænge mænds levealder kunstigt ved at tage deres sexualitet fra dem. Det er en menneskehedsforbrydelse.

Gennem 2011 rendte jeg til grin for almenlæge Martin Chovanec, der ikke ville fortælle mig, hvad det var der havde taget min sexualitet fra mig, og havde forstærket min congenitale/medfødte transsexualitet/interkøn ved at pille ved min kønsid. Han ville ikke fortælle mig, hvad der havde givet mig bryster, havde ændret ved min fedtfordeling over i kvindelig retning, havde reduceret min muskelstyrke, havde givet mig blød kvindehud, hande fjernet min rejsningsevne, havde reduceret størrelsen på penis og testikler, som havde forstærket mit medfødte behov for at kunne føle mig som en pige. Han slog det hele hen og forklarede intet. Da jeg begyndte at få symptomer med mine bryster som alle teenagerpiger får, fik hans sekretær ordre om, ikke at lukke mig ind til ham, men nøje at afhøre mig, og hvis det drejede sig om det Chovanec kaldte for kvindesygdomme, så at afvise mig, med besked om at jeg ville blive kontaktet. Men, jeg blev ikke kontaktet.

Efter utallige henvendelser fra mig, besluttede Martin Chovanec efter nytår 2012, at tage mig ind og give mig en lærestreg. Han begyndte så på den mest hårdhændede måde, at trykke med al hans kraft med tommelfingeren hele vejen rundt om venstre brysts brystvorte, der blev sort, gult og grønt og meget ømt. Han hævdede derefter at han havde følt en lille knude, som skulle undersøges af Rigshospitalets Brystkirurgiske Klinik. Selv havde jeg ikke følt nogen knude, men nærmere noget mere langagtigt, der måske kunne betegnes som mælkeledere.

På Rigshospitalets Kirurgiske Klinik, kiggede Overlæge Mette Okholm misbilligende på mig, pegede på henvisningen og spurgte: Hvad skal det her betyde? Jeg svarede, at lægen havde henvist mig fordi han mente han kunne føle en knude i mjit bryst. Ja, tak sagde overlægen, jeg er selv istand til at læse hvad din læge har skrevet, men hvad siger du? Jeg fortalte, at jeg var forundret over at brystet blev mere spændt om natten end om dagen, og nogen gange mere end andre gange. Jeg var foundret over, at brystvorterne nogen gange var mere ømme end andre gange, samt at det jeg kunne mærke ikke kunne beskrives som en knude, men noget mere langagtigt. Overlæge Mette Okholm, sagde så, at risikoen for at jeg havde fået brystkræft, var mindre end nul, men at hun alligevel ville give mig en standard undersøgelse for bryskræft og ville tage biopsier fra venstre brysts brystvorte. Det siger sig selv, at dette ikke kan have været af hensyn til mig, men måtte være af hensyn til almenlægen, der frygtede brystkræft, hvad jeg ikke gjorde. Jeg undrede mig bare over noget usædvanligt og ville vide hvad det var.

Inden overlægen gik over til brystkræfts undersøgelsen og biopsier, undersøgte hun nøje venstre bryst og beskrev det for sygeplejersken. Hun talte om vævsforandringer - ikke kræft - beskrev mælkekirtlerne osv. Tog venstre bryst som en mand tager på et kvindebryst, og spurgte forundret om jeg ikke kunne mærke det var et rigtigt bryst. Efter brystkræftsundersøgelsen og biopsierne, pålægning af plaster osv. pegede Overlæge kirurg Mette Okholm på min medicinliste og udpegede Spironolacton og sage: "det". Det hvad ? spurgte jeg. Jeg havde ikke spurgt om noget og anede ikke hvor Mette Okholm ville hen, med "det". "Det er det middel der har givet dig bryster og de andre feminine forandringer. Det kan ikke være rigtigt sagde jeg, det er jo et helt harmløst vanddrivende middel, sagde jeg. Det var jo det løgn andre læger havde proppet mig med. Jeg kunne ikke vide bedre. "Det er dog vores erfaring", svarede Mette Okholm, "at det er det middel der giver mænd bryster og andre feminiseringer". Og så behøver vi ikke gå længere i forklaringen, for den dag, halvanden år efter kardiologen var begyndt at fylde mig med dette antiandrogen/anti-mand hormon, var Overlæge kirurg Mette Okholm den første læge der ærligt og af egen drift fortalte mig, hvad sagen gik ud på.

Min egen almenlæge forsøgte med en blanding af at latterliggøre mig, og true mig, hvor han sagde: "Du må ikke tro på hende, og du må ikke rette dig eftet hende. Hun er sindssyg. Glem det hun har sagt, fortsæt med at rette dig efter hvad jeg giver dig besked på.