Ja til børnekonventionen i dansk lovgivning

FNs konvention om barnets rettigheder - bedre kendt som børnekonventionen - fastsætter børns rettigheder. Du kan læse børnekonventionen her: http://www.dui.dk/dui/bornekonventionen/

Danmark har ratificeret konventionen, hvilket betyder, at vi har bekræftet og godkendt den, går ind for den og skal overholde den.

Alligevel er den ikke implementeret i dansk lovgivning. Derfor er der ofte sager i Danmark, hvor konventionen alligevel ikke bliver overholdt. Det gælder blandt andet for udvisningssager, børn i danske asylcentre og tvang i psykiatrien.

Det har blandt andet affødt kritik fra Europarådet, som kritiserer Danmark for at svigte børns rettigheder. Læs mere her: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/03/23/203346.htm

Ved at skrive under på dette dokument viser du, at du ønsker hele FNs børnekonvention implementeret i Danmarks lovgivning, så vi på den måde sikrer børns rettigheder.

Vi afslutter underskriftindsamlingen den 20. november 2014, på Børnekonventionens 25 års fødselsdag. Herefter samler vi alle underskrifterne og afleverer dem til politikerne på Christiansborg.