BEVAR HEADSPACE

I løbet af de sidste 3 år har headspace hjulpet flere tusinde unge. Men vi har brug for økonomisk støtte fra Christiansborg, hvis det gode arbejde skal fortsætte. 

Alt for mange unge er ensomme. Flere og flere unge skærer i sig selv eller skader sig selv på anden vis, flere unge forsøger at begå selvmord og alt for mange unge udvikler idag angst, depression og spiseforstyrrelser. Med andre ord – ungdommen har aldrig haft det dårligere, og det kan vi også mærke i headspace.

Trods den store tilstrømning af unge der kommer for at få hjælp, står vi nu i en situation, hvor vi kæmper for at få støtte. Flere nye kommuner har meldt, at de gerne vil have headspace til deres by. Men når dette år er omme, er de midler, som vi har fået af flere fremsynede fonde opbrugt, og vi må trods den store succes begynde at lukke afdelinger rundt omkring i landet.

Det er en kæmpe skam, for headspace er på mange måder unikt. Foruden de omkring tre fastansatte, der er i hvert center, så udføres rådgivningen af over 400 frivillige, der hver dag bruger egne erfaringer, indsigt og tid til at hjælpe landets børn og unge, der kæmper med psykisk sårbarhed. 

 Vær' med til at råbe Christiansborg op!!

Støt headspace - skriv under nu